Massospondylus

Kapitel • Lær dinosauren at kende

Oversigt

Massospondylus var en slank, langhalset planteæder, der gik på to ben. Voksne dyr blev omkring fire til seks meter lange, men en stor del af længden bestod af halsen og den lange, tilspidsede hale, der virkede som modvægt. Hovedet var lille i forhold til kroppen og havde spatelformede tænder med grove takker, velegnede til at bide blød vegetation af. Forbenene var kortere end bagbenene, men kraftigt byggede, og hånden bar en stor, krum tommelklo. Undersøgelser af håndleddet viser, at dyret ikke kunne dreje håndfladerne nedad, hvilket taler for, at voksne udelukkende gik på bagbenene og brugte hænderne til at gribe, trække grene ned og måske forsvare sig. Massospondylus er en af de bedst kendte tidlige dinosaurer, for der er fundet mere end firs individer i det sydlige Afrika. Knoglehistologien viser tydelige vækstlinjer, hvilket tyder på, at væksten svingede fra år til år, sandsynligvis i takt med tørtider og regntider. De fleste undersøgte individer nåede voksen størrelse efter cirka femten år. At flere skeletter optræder i samme lag, er blevet tolket som tegn på, at dyrene i det mindste af og til samledes i grupper, men egentlige flokke kan ikke dokumenteres. Føden bestod hovedsagelig af planter: nåletræer, bregner, koglepalmer og anden lavtvoksende grønt. Tænderne kunne ikke tygge, så maden blev formentlig slugt hel og nedbrudt i en stor tarm. Der er rapporteret mavesten sammen med enkelte skeletter, men senere forskning har sat spørgsmålstegn ved, om de reelt fungerede som en fugleagtig kværn i maven. Nogle forskere har foreslået, at unge dyr kan have været altædende, men det er omdiskuteret. Richard Owen navngav Massospondylus allerede i 1854 ud fra ryghvirvler, der var sendt til London fra Harrismith i Sydafrika. Originalmaterialet gik tabt, da Royal College of Surgeons blev bombet under Anden Verdenskrig, og i 2010 blev der derfor udpeget et nyt typeeksemplar (neotype) fra sydafrikansk materiale. De mest opsigtsvækkende fund kommer fra Golden Gate Highlands Nationalpark, hvor man har fundet reder med æg og fostre - blandt de ældste kendte dinosaurreder i verden.

Kapitel • Hvor den levede

Levested

Massospondylus levede i tidlig jura for cirka 200-183 millioner år siden i det, der i dag er Sydafrika, Lesotho og Zimbabwe. Fossilerne stammer især fra den øvre Elliot-formation og Clarens-formationen, aflejringer fra et halvtørt landskab med sæsonbestemte floder, sandede sletter og vandrende klitter. Planterne voksede især langs flodbredder og omkring midlertidige vandhuller, hvor nåletræer, bregner og koglepalmer trivedes. Det vigtigste fundsted er Golden Gate Highlands Nationalpark i Free State, hvor lokaliteten Rooidraai har givet både æg, fostre og nyklækkede unger.

Kapitel • Familieliv

Formering

Kapitel • Sådan levede den

Adfærd og økologi

Vidste du at …

Kapitel • Slægtstræet

Taksonomi