Megalosaurus

Kapitel • Lær dinosauren at kende

Oversigt

Megalosaurus bucklandii var en kraftigt bygget rovdinosaur, der gik på to ben med kroppen vandret og den muskuløse hale strakt bagud som modvægt — ikke slæbende hen ad jorden, sådan som man forestillede sig i 1800-tallet. Den blev omkring 6-9 meter lang og vejede efter de gængse skøn mellem 700 og 1.400 kilo. Kraniet var dybt og smalt, kæberne var besat med bagudbøjede, savtakkede tænder, og forbenene var korte, men solide med tre kløbevæbnede fingre. Der findes ingen fjer- eller hudaftryk fra Megalosaurus, og som en forholdsvis oprindelig tetanurer havde den sandsynligvis skælklædt eller læderagtig hud, selv om simple trådformede fjer ikke kan udelukkes. Megalosaurus var det største kendte rovdyr i sit miljø og lå øverst i fødekæden i det, der i dag er det sydlige England. Den jagede formentlig alene og kunne tage mellemstore planteædende dinosaurer eller æde af ådsler, den faldt over. Løse tænder viser, at tanderstatningen fortsatte hele livet: en knækket tand blev ganske enkelt skubbet ud af en ny nedefra. Fodspor fra stenbrud i Oxfordshire, ikke mindst ved Ardley, viser store tobenede rovdyr, der bevægede sig i jævnt tempo hen over mudrede kalkflader, og de tilskrives normalt netop megalosaurer. Føden bestod udelukkende af kød. De samme lag rummer rester af sauropoder som Cetiosaurus, tidlige pansrede dinosaurer og små ornithopoder, som alle kan have stået på menuen. Kæbemekanikken peger på et kraftfuldt bid, der skar gennem muskler og sener frem for at knuse knogler, mens de knivagtige tænder virkede som save, når hovedet blev trukket tilbage. Megalosaurus har en helt særlig plads i videnskabshistorien: den var den første dinosaur, der nogensinde fik et videnskabeligt navn. I 1824 beskrev William Buckland i Oxford en del af en underkæbe, ryghvirvler samt stykker af hofte og bagben fra Stonesfield i Oxfordshire. Navnet betyder omtrent "stor øgle", og Gideon Mantell tilføjede artsnavnet bucklandii i 1827. Da Richard Owen i 1842 skabte begrebet Dinosauria, var Megalosaurus et af de tre dyr, han byggede det på. I over hundrede år blev navnet en papirkurvstakson, hvor næsten alle store europæiske rovdyrsfossiler havnede; moderne revisioner har ryddet op, så kun typearten M. bucklandii er tilbage.

Kapitel • Hvor den levede

Levested

Megalosaurus levede i midterste jura, i bathonium for omkring 168-166 millioner år siden. Det, der i dag er det sydlige England, var dengang en samling lave øer og kystsletter langs kanten af et varmt, lavvandet hav. Landskabet bestod af flodmundinger, laguner, sumpede kyststrækninger og skove af nåletræer, bregner og koglepalmer. Næsten alt sikkert materiale kommer fra Taynton Limestone Formation ved Stonesfield i Oxfordshire samt fra Chipping Norton Limestone i samme egn, hvor knoglerne blev skyllet ud i kystnære aflejringer. Sporlokaliteten Ardley Quarry nord for Oxford bevarer lange sporrækker efter store tobenede rovdyr, som med stor sandsynlighed var megalosaurer.

Kapitel • Sådan levede den

Adfærd og økologi

Vidste du at …

Kapitel • Slægtstræet

Taksonomi