Lusotitan

Kapitel • Lær dinosauren at kende

Oversigt

Lusotitan atalaiensis var en stor brachiosauride – en langhalset planteæder med forben, der var længere end bagbenene, så ryggen skrånede bagud og halsen kunne bæres højt som en levende kran. Længden anslås som regel til 20–25 meter, og vægten til et sted mellem 15 og 30 tons alt efter beregningsmetode. Overarmsknoglen i typematerialet er godt to meter lang og er en af de største sauropod-humeri, der kendes fra Europa. Der er ikke fundet noget kranium, men hos nære slægtninge som Giraffatitan var hovedet lille med en hvælvet snude og brede, skeformede tænder forrest i kæberne. Dyret gik på alle fire på søjleformede ben og bar halen fri af jorden. Som alle sauropoder var Lusotitan en gigantisk fordøjelsesmaskine. Den har sandsynligvis ædt højt oppe i nåletræer, araukarier, ginkgoer og træbregner, revet løvet af med de kraftige tænder og slugt det næsten uden at tygge. Nedbrydningen foregik langsomt i en enorm gæringstarm, ligesom hos nutidens elefanter, blot i en helt anden skala. Et dyr af den størrelse har haft brug for hundredvis af kilo plantemateriale om dagen og må have vandret mellem græsningsområder på kystsletterne. Knoglernes mikrostruktur hos beslægtede sauropoder viser hurtig vækst i ungdommen og næsten fuld størrelse efter få årtier. Fossilerne stammer fra Atalaia nær Lourinhã på den portugisiske atlanterhavskyst og blev udgravet i 1940'erne og 1950'erne. I 1957 beskrev Albert-Félix de Lapparent og Georges Zbyszewski materialet som en ny art af Brachiosaurus, B. atalaiensis. Fundet er et delvist skelet uden kranium: ryg- og halehvirvler, ribben, skulderblad, overarmsknogle, dele af bækkenet og elementer fra bagbenet. Først i 2003 indså Miguel Telles Antunes og Octávio Mateus, at dyret adskilte sig nok fra den nordamerikanske Brachiosaurus til at fortjene sin egen slægt, og navngav det Lusotitan – 'titanen fra Lusitanien', romernes navn for Portugal. Senere analyser, blandt andet af Philip Mannion og kolleger, støtter, at Lusotitan hører til brachiosauriderne, selvom dens præcise placering i familien varierer mellem studierne. Materialet opbevares på Museu Geológico i Lissabon og er stadig et vigtigt bevis på, at brachiosaurider levede på begge sider af det unge Atlanterhav i sen jura.

Kapitel • Hvor den levede

Levested

Lusotitan levede i sen jura, i tithonium for cirka 152–145 millioner år siden, i det nuværende det vestlige Portugal. Lourinhã-formationen viser brede flodsletter, bugtede floder, laguner og sandede kystsletter langs riften i det åbnende Nordatlanten, med skove af araukarier, ginkgoer, koglepalmer og bregner i et varmt klima med udtalte tørtider. Typematerialet kommer fra Atalaia og Peralta nær Lourinhã, og yderligere sauropodfund henført til samme dyretype er rapporteret fra kystklinterne mellem Lourinhã og Torres Vedras.

Kapitel • Familieliv

Formering

Kapitel • Sådan levede den

Adfærd og økologi

Vidste du at …

Kapitel • Slægtstræet

Taksonomi