Saurornitholestes

Kapitel • Lær dinosauren at kende

Oversigt

Saurornitholestes langstoni var en lille, spinkelt bygget rovdinosaur på omkring 1,8-2 meter og med en anslået vægt på 6-12 kilo – nogenlunde som en stor ræv, blot med en langt længere hale. Kroppen blev båret vandret over to lange, slanke bagben, og den stive hale fungerede som balancestang. På anden tå sad den forstørrede, seglformede klo, som er kendetegnende for dromaeosaurider; den blev holdt løftet fra jorden, når dyret gik. Kraniet var let og forholdsvis langt med store øjenhuler. Nære slægtninge med bevarede hud- og fjeraftryk viser, at hele gruppen var fjerklædt, og hos den nærtstående Velociraptor er der fundet fæstepunkter for svingfjer på underarmen. Derfor rekonstrueres Saurornitholestes i dag med en fuld fjerdragt, vingelignende armfjer og en fjervifte yderst på halen – selv om der aldrig er fundet fjer direkte hos netop denne art. Tænderne fortæller meget om levevisen. De var krumme, sammentrykte fra siden og savtakkede, men takkerne på bagkanten var betydeligt større end dem på forkanten – et mønster, der gør løse Saurornitholestes-tænder genkendelige uden resten af skelettet. I beskrivelsen af et næsten komplet kranium fra 2019 viste Philip Currie og David Evans, at den forreste tand i mellemkæbebenet var usædvanlig lang og hugtandsagtig med et D-formet tværsnit. Forskerne foreslog, at den kan have været brugt til at rive fjer og kød af byttet – eller måske til at pleje dyrets egen fjerdragt. Saurornitholestes var et rovdyr, der sandsynligvis jagede dyr mindre end sig selv: firben, tidlige pattedyr, unge flyveøgler, nyklækkede og unge planteædende dinosaurer samt æg. Fra Dinosaur Park-formationen kendes en vingeknogle fra en stor azhdarchid flyveøgle med bidemærker og en afbrækket dromaeosaurtand i, hvilket viser, at dyrene i det mindste åd af flyveøglekadavere. Fossilernes hyppighed – Saurornitholestes er den almindeligste lille rovdinosaur i formationen – tyder på, at arten var en talrig og succesfuld del af økosystemet. Holotypen blev fundet i 1974 af amatørsamleren Irene Vanderloh i Dinosaur Provincial Park i Alberta, Canada, og beskrevet i 1978 af Hans-Dieter Sues. Artsnavnet hædrer den amerikanske palæontolog Wann Langston Jr., mens slægtsnavnet betyder noget i retning af "øglefugletyven" og hentyder til, hvor fugleagtigt skelettet er. Yderligere materiale er dukket op i Judith River-formationen i Montana og i Fruitland- og Kirtland-formationerne i New Mexico, men meget af det består af løse tænder og spredte knogler. Først med kraniet fra 2019 fik forskerne et rigtigt klart billede af hovedets udseende.

Kapitel • Hvor den levede

Levested

Saurornitholestes levede for omkring 76,5-74,8 millioner år siden i den sene del af kridttiden (campanien). Fossilerne stammer næsten udelukkende fra det vestlige Nordamerika, først og fremmest fra Dinosaur Park-formationen i Alberta i Canada, men også fra Judith River-formationen i Montana og fra Fruitland- og Kirtland-formationerne i New Mexico. Landskabet var en varm, fugtig kystnær flodslette langs det indre hav Western Interior Seaway med bugtende floder, sumpe, laguner og bevoksninger af nåletræer, koglepalmer og tidlige blomsterplanter. Her delte Saurornitholestes verden med hornede dinosaurer som Centrosaurus, andenæbbede Corythosaurus, pansrede ankylosaurer, den store rovdinosaur Gorgosaurus samt skildpadder, krokodilleslægtninge, firben og store azhdarchide flyveøgler.

Kapitel • Sådan levede den

Adfærd og økologi

Vidste du at …

Kapitel • Slægtstræet

Taksonomi