Shantungosaurus giganteus
Shantungosaurus var den største hadrosaurid, man kender, og et af de tungeste dyr, der nogensinde har kunnet gå på to ben. Den blev omkring 15–16,6 meter lang og vejede anslået 13–16 tons.
Shantungosaurus
Shantungosaurus giganteus
AI-rekonstruktion · Dinofakta / Google Gemini (AI-genererad rekonstruktion © Dinofakta)
Udforsk sammen
Her er meget at tale om: hvor længe siden det er, hvordan et fossil bliver til, og hvordan vi kan vide så meget om dyr, der uddøde for millioner af år siden.
Hurtige fakta
Det vigtigste i korte træk
Vægt
13000–16000 kg
Længde
14.7–16.6 m
Føde
Planteæder
Periode
Kridt
Hurtigt spørgsmål
Gæt sammen, før I læser videre
Vælg et svar
13000–16000 kg
14.7–16.6 m
Kridt
Både to- og firbenet
4.5–6.5 m
25 km/h
Planteæder
4 registrerede fossilfund i Kina. Flest i Shandong og Shaanxi. Arten blev beskrevet i 1973 af Hu.
Fundsteder og antal fra Paleobiology Database
Tidslinjen viser hele dinosaurernes tid – og hvor lang tid der er gået siden. Den lysende del er, da Shantungosaurus levede.
millioner år siden
Levede for 77–72 millioner år siden
Hvis hele dinosaurernes tid var ét døgn, levede Shantungosaurus klokken 22:54.
Kapitel • Lær dinosauren at kende
Shantungosaurus var den største hadrosaurid, man kender, og et af de tungeste dyr, der nogensinde har kunnet gå på to ben. Den blev omkring 15–16,6 meter lang og vejede anslået 13–16 tons. Alene kraniet målte cirka 1,6 meter og var langt, lavt og helt uden kam, med en bred, andenæbsagtig hornnæb forrest. Bag næbbet sad tandbatterier – tætpakkede rækker af små tænder, i alt omkring 1.500 stykker, der blev slidt ned og løbende erstattet. Kraftige bagben bar det meste af vægten, mens de slankere forben blev brugt, når dyret gik på alle fire. Halen blev holdt vandret ud som modvægt og var afstivet af forbenede sener langs rygsøjlen. Ligesom andre hadrosaurider kunne Shantungosaurus veksle mellem to og fire ben. I roligt tempo græssede den formentlig på alle fire, men rejste sig på bagbenene for at flytte sig hurtigt eller nå højere op i grenene. Skøn over tophastigheden for store hadrosaurider ligger omkring 20–25 km/t, men et dyr på femten tons var ingen langdistanceløber. Hudaftryk fra nære slægtninge viser små, ikke-overlappende skæl; der findes ingen tegn på fjer hos hadrosaurider. Den brede snude- og kæberegion sættes ofte i forbindelse med lydgivning, og store øjenhuler og veludviklede lugtcentre i hjernen tyder på, at syn og lugtesans var vigtige. Føden bestod udelukkende af planter. Næbbet klippede kviste, nåle, bregner og løv af, hvorefter maden blev malet mellem tandbatterierne i et tyggeslag, hvor overkæberne drejede udad – en mekanisme kaldet pleurokinesi. Slidspor på tænder hos beslægtede hadrosaurider viser, at de kunne håndtere ret hårdt og kiselholdigt plantemateriale. Et dyr af denne størrelse må have ædt flere hundrede kilo planter om dagen, og flokke af dem har formet vegetationen på de kinesiske lavsletter, sådan som elefanter former nutidens savanner. De første knogler blev fundet i 1964 af geologer nær Zhucheng i Shandong-provinsen i det østlige Kina, og arten blev beskrevet i 1973 af den kinesiske palæontolog Hu Chengzhi. Navnet betyder omtrent "øgle fra Shandong" efter en ældre stavemåde af provinsnavnet. Siden 2008 har store udgravninger i Longgujian – "Dinosaurdalen" – blotlagt nogle af verdens rigeste knoglelag med tusindvis af knogler, hvoraf de fleste stammer fra Shantungosaurus. To senere navngivne kæmper, Zhuchengosaurus maximus og Huaxiaosaurus aigahtens, opfattes i dag af de fleste forskere som vækststadier af Shantungosaurus.
Kapitel • Hvor den levede
Shantungosaurus levede i sen kridttid, i campanien for cirka 77–72 millioner år siden, i det nuværende Shandong-provins i det østlige Kina. Fossilerne stammer fra Xingezhuang-formationen i Wangshi-gruppen, aflejringer dannet på flodsletter og alluviale vifter med sæsonbestemte vandløb. Landskabet var et varmt, halvfugtigt lavland med floder, åbne sletter og skovpartier af nåletræer, bregner og tidlige blomsterplanter. De vigtigste fundsteder ligger omkring byen Zhucheng, først og fremmest knoglelaget i Longgujian, hvor massedød – sandsynligvis som følge af oversvømmelse eller tørke – begravede mange individer på én gang.
Kapitel • Sådan levede den
Dagaktiv
De enorme knoglelag ved Zhucheng, som er domineret af Shantungosaurus og indeholder individer af meget forskellig størrelse, peger stærkt på, at arten levede i flokke eller i det mindste samledes i store grupper. Tilsvarende massegrave kendes fra flere andre hadrosaurider. Beviser for flokliv fortæller os dog ikke, hvordan grupperne var organiseret. Vi ved ikke, om dyrene vandrede efter årstiden, om de passede ungerne i længere tid, eller om ophobningerne blot afspejler, at mange dyr døde ved det samme vandhul. Konklusionerne bygger på fossilmaterialets sammensætning, ikke på direkte iagttaget adfærd.
Shantungosaurus er den største kendte hadrosaurid og et af de tungeste dyr, der har kunnet gå på to ben.
Kraniet blev omkring 1,6 meter langt – omtrent skulderhøjde på et voksent menneske.
Kæberne rummede cirka 1.500 tænder samlet i malende tandbatterier.
I modsætning til kamdyr som Parasaurolophus havde Shantungosaurus et helt fladt kranium uden kam.
Knoglelagene ved Zhucheng er blandt verdens rigeste dinosaurfundsteder med tusindvis af knogler.
Rovdinosauren Zhuchengtyrannus, en nær slægtning til Tyrannosaurus, findes i de samme aflejringer.
To 'nye' kæmpehadrosaurer fra Shandong, Zhuchengosaurus og Huaxiaosaurus, regnes i dag for samme dyr.
Halen blev båret vandret og afstivet af forbenede sener – ældre rekonstruktioner med slæbende hale er forkerte.
Kapitel • Slægtstræet
Indiana University Press (in: Hadrosaurs, Life of the Past series)
Gennemgået: 5.9.2026
Peer-reviewed treatment of the systematics of Shantungosaurus giganteus and its placement within Hadrosauridae (Ornithischia: Ornithopoda: Iguanodontia).
Åbn kildeJournal of Palaeogeography
Gennemgået: 5.9.2026
Documents the stratigraphic position and geographic setting of the Zhucheng dinosaur bone beds of the Wangshi Group in Shandong Province, the localities that yield Shantungosaurus.
Åbn kildeScientific Reports (Nature Portfolio)
Gennemgået: 5.9.2026
Describes the geological setting and Late Cretaceous terrestrial palaeoenvironment and associated fauna of the Wangshi Group around Zhucheng, the habitat in which Shantungosaurus lived.
Åbn kildeProceedings of the National Academy of Sciences (PNAS)
Gennemgået: 5.9.2026
Dental microwear evidence for the herbivorous, plant-grinding feeding mechanism of hadrosaurid dinosaurs such as Shantungosaurus.
Åbn kildeThe University of Hong Kong (HKU Scholars Hub)
Gennemgået: 5.9.2026
Extinct taxon; conservation status NE
Åbn kildeNatural History Museum, London
Gennemgået: 5.9.2026
Museum overview of Shantungosaurus covering its size, body form, age, diet and Chinese provenance, used as the general reference for the sv, en, da and no descriptions.
Åbn kildeNatural History Museum, London
Gennemgået: 5.9.2026
Museum overview of Shantungosaurus covering its size, body form, age, diet and Chinese provenance, used as the general reference for the sv, en, da and no descriptions.
Åbn kildeNatural History Museum, London
Gennemgået: 5.9.2026
Museum overview of Shantungosaurus covering its size, body form, age, diet and Chinese provenance, used as the general reference for the sv, en, da and no descriptions.
Åbn kildeNatural History Museum, London
Gennemgået: 5.9.2026
Museum overview of Shantungosaurus covering its size, body form, age, diet and Chinese provenance, used as the general reference for the sv, en, da and no descriptions.
Åbn kilde