Baryonyx

Kapitel • Lær dinosauren at kende

Oversigt

Baryonyx var en stor rovdinosaur, der var bygget helt anderledes end de fleste andre store theropoder. Kraniet var langt, lavt og smalt med et tydeligt knæk i snuden og en rosetformet udvidelse yderst, meget lig kæberne hos nutidens gavial. I kæberne sad omkring 96 tænder — næsten dobbelt så mange som hos Tyrannosaurus — og de var kegleformede, let buede og fint savtakkede, altså bedre egnet til at holde fast i glat bytte end til at skære store stykker kød af. Det mest berømte træk er den vældige klo på hånden, omkring 25 centimeter lang langs yderkurven, som har givet dyret navnet "tung klo". Kroppen blev båret vandret og afbalanceret af en lang, stiv hale, halsen var mere lige og mindre S-formet end hos andre store theropoder, og forbenene var usædvanligt kraftige for et tobenet rovdyr. Rygvirvlerne bar moderat forhøjede torntappe — et beskedent varsel om det høje rygsejl hos slægtningen Spinosaurus.

Kapitel • Hvor den levede

Levested

Baryonyx levede i tidlig kridttid, i barrem-alderen for cirka 130-125 millioner år siden, i det nuværende Sydengland. Holotypen blev fundet i 1983 i lergraven Smokejacks Pit nær Ockley i Surrey, i aflejringer fra Weald Clay-formationen. Landskabet var en bred, lavtliggende flodslette med snoede vandløb, lavvandede søer, sumpe og tørrere partier bevokset med bregner, koglepalmer og nåletræer. Vandet vrimlede med fisk, skildpadder og krokodilleslægtninge, mens planteædere som Iguanodon og Mantellisaurus græssede på sletterne. Yderligere fund tilskrevet Baryonyx eller nære spinosaurider kendes fra Isle of Wight og fra kridtlag i Spanien og Portugal, hvilket tyder på, at disse fiskeædende rovdyr var udbredte langs Vesteuropas subtropiske kystsletter.

Kapitel • Sådan levede den

Adfærd og økologi

Vidste du at …

Kapitel • Slægtstræet

Taksonomi