Austroraptor

Kapitel • Lær dinosauren at kende

Oversigt

Austroraptor var en af de største dromaeosaurider, der nogensinde er fundet, og den lignede overhovedet ikke det klassiske billede af en "raptor". Dyret blev omkring 5–6 meter langt og vejede sandsynligvis mellem 250 og 500 kilo. Kraniet var usædvanlig langt og lavt – cirka 80 centimeter – og mindede mere om hovedet på en gavial eller en spinosaurid end om Velociraptors korte snude. Tænderne var små, kegleformede og manglede de savtakkede kanter, som de fleste kødædende dinosaurer har. Mest bemærkelsesværdige var armene: de var kraftigt forkortede i forhold til kroppen, hvilket er meget ualmindeligt blandt dromaeosaurider. Som alle nære slægtninge til fuglene bar Austroraptor med stor sandsynlighed en beklædning af fjerlignende strukturer, og den gik oprejst på to ben med kroppen vandret og balanceret af en stiv hale. Austroraptor hører til unenlagiinerne, en sydamerikansk gren af dromaeosauriderne, der udviklede sig i relativ isolation, efter at Gondwana begyndte at bryde op. Ligesom sine slægtninge havde den en bøjelig, S-formet hals og en forstørret klo på anden tå, om end denne segl-klo var mindre imponerende end hos nordlige fætre som Deinonychus. Kombinationen af korte arme, lange kæber og slanke, spidse tænder tolkes af de fleste forskere som en tilpasning til at fange glat bytte – altså fisk. De lange kæber kunne smække hurtigt i, mens de kegleformede tænder holdt fast uden at skære byttet i stykker. Føden bestod derfor formentlig i høj grad af fisk fra de floder og flodsletter, hvor dinosauren levede, suppleret med små hvirveldyr, unge dinosaurer og måske ådsler. Det skal understreges, at der ikke er fundet maveindhold eller et bevaret sidste måltid hos Austroraptor; fortolkningen bygger på tændernes og kraniets form samt sammenligninger med nulevende fiskeædere. Nogle palæontologer påpeger, at et fem meter langt rovdyr næppe var kræsent og tog det bytte, der var til rådighed. De første knogler blev fundet i 2002 af et hold ledet af den argentinske palæontolog Fernando Novas ved Bajo de Santa Rosa i Allen-formationen i provinsen Río Negro i Argentina. Arten blev videnskabeligt beskrevet i 2008. Slægtsnavnet betyder omtrent "den sydlige røver", mens artsnavnet cabazai ærer Alberto Cabaza, der grundlagde det kommunale museum i Lamarque. Materialet omfatter dele af kraniet, halshvirvler, ribben samt arm- og benknogler – nok til at vise, at dromaeosauriderne på den sydlige halvkugle gik deres helt egne evolutionære veje.

Kapitel • Hvor den levede

Levested

Austroraptor levede for omkring 75–70 millioner år siden i sen kridttid (sen campanien til tidlig maastrichtien) i det, der i dag er det nordlige Patagonien. Fossilerne stammer fra Allen-formationen ved Bajo de Santa Rosa i provinsen Río Negro i Argentina. Landskabet bestod af flodsletter, snoede floder, søer og laguner tæt på et fremrykkende havområde, med klitområder og saltpåvirkede flader længere inde i landet. Her delte Austroraptor omgivelser med titanosauriske sauropoder som Rocasaurus og Bonatitan, hadrosaurer, mindre theropoder og en rig fauna af fisk, skildpadder og krokodilleslægtninge.

Kapitel • Sådan levede den

Adfærd og økologi

Vidste du at …

Kapitel • Slægtstræet

Taksonomi