Acrocanthosaurus

Kapitel • Lær dinosauren at kende

Oversigt

Acrocanthosaurus var et af de største rovdyr, der nogensinde har gået rundt i Nordamerika. Med en kropslængde på cirka 11–11,5 meter og en anslået vægt på 4,4–6,2 ton var den næsten på størrelse med Tyrannosaurus, men bygget anderledes: smallere kranium, længere arme og en ryglinje, der gør den let genkendelig. Langs hals, ryg og hale sad kraftigt forlængede torntappe på hvirvlerne, nogle steder op til to en halv gang så høje som selve hvirvellegemet. Ar efter senetilhæftninger viser, at de næppe bar et tyndt hudsejl, men snarere en tyk, muskuløs kam. Kraniet var omkring 1,2–1,3 meter langt og fyldt med sammentrykte, savtakkede tænder, der virkede som kødknive. Der kendes hverken hud- eller fjeraftryk fra Acrocanthosaurus eller dens nære slægtninge blandt carcharodontosauriderne, så store rovdyr af denne type rekonstrueres normalt med skællet hud. Dyret gik på to ben med kroppen vandret og den stive hale strakt bagud som modvægt – ingen slæbende hale og ingen opret kænguruholdning. CT-scanninger af hjernekassen hos eksemplaret "Fran" har givet et af de bedste hjerneafstøbninger fra en stor rovdinosaur: hjernen mindede mere om en krokodilles end om en fugls, lugtlapperne var store, og hovedet blev normalt holdt en anelse nedadrettet. Armene var korte, men usædvanligt stærke, og skulder- og albueled tillod hovedsagelig en trækkende bevægelse ind mod brystet frem for et højt løft – en bevægelse, der ofte tolkes som et greb til at fastholde byttet, mens kæberne gjorde arbejdet. Snit gennem knoglerne viser vækstringe, der tyder på, at dyret nåede næsten voksen størrelse omkring 18–19-årsalderen. Som topprædator havde Acrocanthosaurus rigeligt at jage. I de samme lag findes den kæmpestore sauropod Sauroposeidon, den pansrede Sauropelta og den almindelige planteæder Tenontosaurus. Tændernes form og kæbernes mekanik peger på en bid-og-riv-teknik, hvor rovdyret skar store stykker kød fri i stedet for at knuse knogler, som tyrannosaurerne gjorde. Ådsler har efter alt at dømme også indgået i kosten. De første knogler blev gravet frem i Atoka County i Oklahoma i slutningen af 1940'erne, og i 1950 navngav J. Willis Stovall og Wann Langston Jr. arten Acrocanthosaurus atokensis – navnet betyder omtrent "højtornet øgle fra Atoka". Materialet forblev fragmentarisk i årtier, indtil et næsten komplet skelet blev fundet i 1983 i Antlers-formationen i Oklahoma. Det fik kælenavnet "Fran" efter finderen og blev videnskabeligt beskrevet af Philip Currie og Kenneth Carpenter i 2000. Skelettet står i dag på North Carolina Museum of Natural Sciences.

Kapitel • Hvor den levede

Levested

Acrocanthosaurus levede i tidlig kridttid for omkring 113–110 millioner år siden i det, der i dag er det sydlige og centrale USA. Fossiler kendes fra Antlers-formationen i Oklahoma, Twin Mountains- og Paluxy-formationerne i Texas samt henført materiale fra Arkansas, Wyoming og Maryland. Landskabet bestod af brede flodsletter og deltaer, der skrånede ned mod det lavvandede hav, som senere blev til Det Vestlige Indlandshav, med snoede flodløb, vådområder og skove af nåletræer, bregner og koglepalmer. Ved Paluxy-floden i Texas rummer Glen Rose-formationen berømte sporlag, hvor store rovdyrfødder af Acrocanthosaurus-typen har trådt i det samme kalkmudder som sauropodernes spor.

Kapitel • Sådan levede den

Adfærd og økologi

Vidste du at …

Kapitel • Slægtstræet

Taksonomi