Alamosaurus

Kapitel • Lær dinosauren at kende

Oversigt

Alamosaurus var en af de allersidste kæmpesauropoder på Jorden og den eneste store langhalsede planteæder i Nordamerika i kridttidens sidste par millioner år. Den tøndeformede krop hvilede på fire søjleagtige ben, den lange hals blev båret nogenlunde vandret med en let opadgående hældning, og den lange hale blev holdt fri af jorden – ingen sauropoder slæbte halen efter sig. Hovedet var lille i forhold til kroppen, og kæberne havde smalle, blyantsformede tænder forrest, velegnede til at rive løv af grenene frem for at tygge det. Ligesom flere andre titanosaurer havde den formentlig knogleplader, osteodermer, indlejret i huden; en stor osteoderm fra Texas er henført til Alamosaurus. Fjer havde den ikke – dem finder man hos theropoderne, ikke hos sauropoderne. Størrelsen er blevet diskuteret meget. I årtier byggede skønnene på ufuldstændige skeletter og lå omkring 21 meter og cirka 30 tons. Nyere fund af meget store rygvirvler og et enormt lårben fra Texas har fået forskere til at foreslå, at fuldvoksne dyr kunne nå 26–30 meter og måske 40–70 tons, altså på niveau med de største sydamerikanske titanosaurer. Usikkerheden er dog stor, for der kendes intet komplet skelet af et kæmpeindivid, og flere af de største knogler stammer fra forskellige dyr. Alamosaurus var planteæder og græssede sandsynligvis i flere højder: nåletræsgrene, bregner og de blomsterplanter, der var blevet almindelige i sen kridttid. Den lange hals gjorde det muligt at nå både højt op i trækronerne og bredt til siderne uden at flytte den tunge krop. Føden blev slugt næsten hel og nedbrudt i en enorm fordøjelseskanal. Et så stort dyr måtte æde i mange timer hver dag, og knoglehistologien – vækstringene i knoglerne – viser, at titanosaurer voksede hurtigt gennem de første årtier, hvorefter væksten aftog. Arten blev beskrevet i 1922 af den amerikanske palæontolog Charles W. Gilmore på grundlag af materiale fra Ojo Alamo-formationen i San Juan County i New Mexico. Navnet henviser til lokaliteten Ojo Alamo ("poppelkilden") og ikke til Alamo-fortet i Texas, som mange tror. Siden er der fundet fossiler i Texas (Javelina-, Black Peaks- og El Picacho-formationerne), Utah (North Horn-formationen) og New Mexico. At dyret overhovedet fandtes her, er bemærkelsesværdigt: sauropoder manglede i Nordamerika i omkring 30 millioner år, før Alamosaurus dukker op, hvilket peger på indvandring sydfra.

Kapitel • Hvor den levede

Levested

Alamosaurus levede i maastrichtien, kridttidens sidste alder, for omkring 70–66 millioner år siden i det nuværende sydvestlige Nordamerika. Landskabet bestod af brede floddale og oversvømmelsessletter med snoede floder, bevoksninger af nåletræer og tidlige løvtræer, bregnesletter og åbne partier i et varmt, periodevis fugtigt klima nær det svindende indlandshav. Fossiler kendes fra Ojo Alamo-formationen (Naashoibito) i New Mexico, Javelina-, Black Peaks- og El Picacho-formationerne i Big Bend i Texas samt North Horn-formationen i Utah, og der er desuden rapporteret materiale fra det nordlige Mexico.

Kapitel • Familieliv

Formering

Kapitel • Sådan levede den

Adfærd og økologi

Vidste du at …

Kapitel • Slægtstræet

Taksonomi