Achillobator

Kapitel • Lær dinosauren at kende

Oversigt

Achillobator var en af de allerstørste rovdinosaurer i familien dromaeosaurider — den samme gruppe som Velociraptor og Deinonychus hører til. Med en længde på omkring 4,5–6 meter og en anslået vægt på 250–400 kilo var den langt kraftigere bygget end sine mindre slægtninge. Skelettet viser en tætbygget krop, et påfaldende robust bækken, muskuløse bagben og en afstivet hale, der blev båret lige ud bagud som modvægt — den slæbte aldrig på jorden. På hver fod sad gruppens kendetegn: den forstørrede, seglformede klo på anden tå, som kunne holdes løftet fri af underlaget under gang. Der er ikke bevaret fjer sammen med fossilet, men fordi nære slægtninge som Velociraptor, Zhenyuanlong og Microraptor er fundet med tydelige fjeraftryk, rekonstrueres Achillobator i dag som fjerklædt, med lange fjer langs armene og en fjervifte yderst på halen. Adfærden er sværere at fastslå, for der kendes kun ét ufuldstændigt skelet. De korte, kraftige bagben og det brede bækken peger på et dyr bygget til styrke og stabilitet snarere end til lange forfølgelsesjagter. Mange forskere forestiller sig, at store dromaeosaurider brugte armene og seglkloen til at gribe fat i og holde byttet nede, mens de bed — nogenlunde som nutidens rovfugle holder deres bytte fast mod jorden. Bækkenet hos Achillobator, hvor skambenet peger mere fremad og nedad end hos andre dromaeosaurider, er et af slægtens mest omdiskuterede træk. Achillobator var udelukkende kødæder i et landskab, den delte med den langsomme, pansrede Talarurus, planteæderen Gobihadros, de langkloede therizinosaurer Segnosaurus og Erlikosaurus samt rovdyret Alectrosaurus. Tænderne er bagudbøjede og savtakkede, velegnede til at skære gennem kød og sener. Den jagede formentlig mellemstore planteædere, men har som næsten alle rovdyr også ædt ådsler og mindre dyr, når lejligheden bød sig. Fossilet — et delvist skelet med blandt andet kæbestykker, hvirvler, bækken og knogler fra både for- og bagben — blev indsamlet i Bayan Shireh-formationen i det sydøstlige Mongoliet under en fælles mongolsk-amerikansk ekspedition. Dyret blev navngivet i 1999 af den mongolske palæontolog Altangerel Perle sammen med Mark Norell og James Clark. Navnet kombinerer den græske helt Achilleus, med henvisning til den massive hæftning for akillessenen på hælknoglen, med det mongolske ord baatar, "helt"; artsnavnet giganticus henviser til størrelsen. Den oprindelige beskrivelse udkom som en hastigt trykt, foreløbig publikation, og derfor mistænkte nogle forskere længe, at materialet kunne stamme fra flere dyr. Senere undersøgelser støtter, at der er tale om ét enkelt, usædvanligt kraftigt bygget rovdyr.

Kapitel • Hvor den levede

Levested

Achillobator levede i sen kridttid for omkring 96–89 millioner år siden i det, der i dag er det sydøstlige Mongoliet. Holotypen kommer fra Bayan Shireh-formationen ved Burkhant i Dornogovi-provinsen. Området var et halvtørt indland med flodsletter, snoede flodløb, sæsonbetingede søer og åbent terræn — betydeligt vådere end de store klitlandskaber, som yngre kridtlag i Gobi har bevaret. Naboerne omfattede den pansrede Talarurus, hadrosauriformen Gobihadros, therizinosaurerne Segnosaurus og Erlikosaurus samt rovdyret Alectrosaurus.

Kapitel • Sådan levede den

Adfærd og økologi

Vidste du at …

Kapitel • Slægtstræet

Taksonomi