Patagotitan

Kapitel • Lær dinosauren at kende

Oversigt

Patagotitan mayorum er et af de største landdyr, der nogensinde er fundet som fossil. Den var en titanosaur: en langhalset, firbenet planteæder med søjleformede ben, et lille, lavt hoved og en lang, tilspidset hale, der blev båret fri af jorden og aldrig slæbt efter. Halsen bestod af enorme, men hule hvirvler fyldt med luftrum, der var forbundet med et fugleagtigt system af luftsække, hvilket gjorde skelettet overraskende let i forhold til dyrets størrelse. Kroppslængden angives typisk til 31-37 meter og vægten til mellem 42 og 71 ton, afhængigt af beregningsmetoden. Det oprindelige skøn på omkring 69 ton er siden justeret nedad i flere studier, og de fleste forskere lander i dag midt i intervallet. Ligesom alle sauropoder gik Patagotitan på alle fire og kunne ikke rejse sig op på bagbenene, som ældre illustrationer nogle gange viser. Forfødderne manglede kløer og dannede halvcirkelformede knoglesøjler, mens bagfødderne havde korte, stumpe kløer. Tænderne var smalle og blyantsformede og sad kun forrest i kæberne. De fungerede som en rive, der kunne rykke plantemateriale af, ikke som tyggeredskaber. Føden blev slugt hel og nedbrudt over lang tid i en enorm tarm. Den lange hals gjorde det muligt at afgræsse et stort område uden at flytte den vældige krop - en energibesparende strategi for et dyr, der havde brug for hundredvis af kilo plantemateriale hver dag. Fundhistorien begynder i 2012, da landarbejderen Aurelio Hernández fik øje på en kæmpestor knogle, der stak op af jorden på gården La Flecha nær Trelew i provinsen Chubut i det argentinske Patagonien. Museo Paleontológico Egidio Feruglio sendte et hold ledet af José Luis Carballido og Diego Pol af sted, og udgravningerne gav mere end 150 knogler fra mindst seks individer. Arten blev beskrevet i 2017; slægtsnavnet betyder omtrent "titanen fra Patagonien", og artsnavnet mayorum hædrer familien Mayo, der ejede gården. Knoglerne stammer fra Cerro Barcino-formationen og er radiometrisk dateret til cirka 101,6 millioner år, altså tidlig kridttid og ikke sen kridttid, som man først antog. Fordi materialet repræsenterer flere individer fundet sammen, kan vækststadier sammenlignes direkte, og alle de undersøgte dyr ser ud til at have været unge voksne eller næsten fuldvoksne. Artens reelle maksimale størrelse kan derfor have været endnu større. Fuldskala-kopier af skelettet har været udstillet på American Museum of Natural History i New York og står under navnet Máximo på Field Museum i Chicago.

Kapitel • Hvor den levede

Levested

Patagotitan levede i det nuværende Chubut i det argentinske Patagonien for cirka 102-100 millioner år siden i tidlig kridttid (albien). Fossilerne kommer fra Cerro Barcino-formationen ved gården La Flecha, omkring 250 kilometer vest for Trelew. Landskabet var brede flodsletter gennemskåret af bugtede floder med sæsonbestemte søer og bevoksninger af nåletræer, bregner og koglepalmer i et varmt klima med udprægede tørperioder. Vulkansk aske fra udbrud i nærheden dækkede knoglerne og gjorde det muligt at datere det fossilførende lag med stor præcision.

Kapitel • Familieliv

Formering

Kapitel • Sådan levede den

Adfærd og økologi

Vidste du at …

Kapitel • Slægtstræet

Taksonomi