Pentaceratops sternbergii
Pentaceratops sternbergii var en kraftigt bygget planteæder med et af de største hoveder, noget landlevende dyr nogensinde har båret. Kroppen blev omkring 5,5-6 meter lang og vejede anslået 2,5-5,5 ton, men det er kraniet, der stjæler billedet: med nakkeskærmen medregnet kunne det måle omkring 2,5 meter.
Pentaceratops
Pentaceratops sternbergii
AI-rekonstruktion · Dinofakta / Google Gemini (AI-genererad rekonstruktion © Dinofakta)
Udforsk sammen
Her er meget at tale om: hvor længe siden det er, hvordan et fossil bliver til, og hvordan vi kan vide så meget om dyr, der uddøde for millioner af år siden.
Hurtige fakta
Det vigtigste i korte træk
Vægt
2500–5500 kg
Længde
5.5–6 m
Føde
Planteæder
Periode
Kridt
Hurtigt spørgsmål
Gæt sammen, før I læser videre
Vælg et svar
2500–5500 kg
5.5–6 m
Kridt
Firbenet
2–2.6 m
25 km/h
Planteæder
6 registrerede fossilfund i USA. Flest i New Mexico og Colorado. Arten blev beskrevet i 1923 af Osborn.
Fundsteder og antal fra Paleobiology Database
Tidslinjen viser hele dinosaurernes tid – og hvor lang tid der er gået siden. Den lysende del er, da Pentaceratops levede.
millioner år siden
Levede for 76–73 millioner år siden
Hvis hele dinosaurernes tid var ét døgn, levede Pentaceratops klokken 22:54.
Kapitel • Lær dinosauren at kende
Pentaceratops sternbergii var en kraftigt bygget planteæder med et af de største hoveder, noget landlevende dyr nogensinde har båret. Kroppen blev omkring 5,5-6 meter lang og vejede anslået 2,5-5,5 ton, men det er kraniet, der stjæler billedet: med nakkeskærmen medregnet kunne det måle omkring 2,5 meter. Dyret havde et kraftigt papegøjeagtigt næb, et horn på snuden og to lange pandehorn over øjnene. De to ekstra "horn", som slægten har fået navn efter, er i virkeligheden forstørrede knogletappe på kindbenene - et træk, alle ceratopsider deler. Nakkeskærmen var gennemhullet af to store åbninger, der i levende live var dækket af hud og muskler, hvilket gjorde hovedet overraskende let, og kanten var besat med en række knoglebuler. Øverst havde skærmen et dybt indhak flankeret af to fremadrettede pigge - et kendetegn, der gør Pentaceratops let at skelne fra slægtningene. Den gik på alle fire med kraftige bagben, let udadbøjede forben og en hale, der blev båret frit over jorden.
Kapitel • Hvor den levede
Pentaceratops levede for cirka 76-73 millioner år siden i kridttidens campanske tid i det, der i dag er San Juan-bassinet i det nordvestlige New Mexico i USA. Fossilerne stammer især fra Fruitland- og Kirtlandformationerne, aflejringer dannet på fugtige kystsletter langs vestbredden af det store indhav Western Interior Seaway. Landskabet var et mosaik af slyngende floder, sumpe, laguner og bevoksninger af nåletræer, palmelignende planter, bregner og tidlige blomsterplanter i et varmt klima med udprægede regntider. Den delte verden med andenæbbede dinosaurer, pansrede dinosaurer og tyrannosaurider som Bistahieversor.
Kapitel • Sådan levede den
Dagaktiv
De fleste fund af Pentaceratops er enkeltindivider, så der er ingen sikre beviser for, at netop denne art levede i flok. Hos flere beslægtede ceratopsider kender man derimod knoglelag med mange individer, hvilket tyder på, at gruppeliv i det mindste periodevis var udbredt i familien. De store skærme og horn tolkes i dag oftest som signaler til artsgenkendelse og social fremvisning frem for rent forsvar. Helede skader på skærme hos slægtninge antyder, at individer af og til skubbede til hinanden eller låste horn.
Navnet betyder "femhornet ansigt", men kun tre af fremspringene er egentlige horn; de to andre sidder på kindbenene og findes hos alle hornede dinosaurer.
Kraniet kunne blive omkring 2,5 meter langt og placerer Pentaceratops blandt de landdyr, der har haft de største hoveder overhovedet.
De to store vinduer i nakkeskærmen var dækket af hud - en slags indbygget vægtbesparelse i et ellers enormt hoved.
Et vigtigt kranium findes på Evolutionsmuseet i Uppsala i Sverige. Carl Wiman beskrev det i 1930 som en selvstændig art, Pentaceratops fenestratus, der senere viste sig at være den samme som P. sternbergii.
Artsnavnet sternbergii hædrer fossiljægeren Charles H. Sternberg, som gravede de første knogler frem i New Mexico i begyndelsen af 1920'erne.
Et kæmpestort eksemplar i Oklahoma (OMNH 10165) blev i 2011 henført til sin egen slægt, Titanoceratops - en tolkning, der stadig diskuteres.
Kæberne rummede tandbatterier med hundredvis af tænder, der løbende blev udskiftet og var perfekte til at klippe sej vegetation over.
Pentaceratops levede flere millioner år før Triceratops og hørte til samme undergruppe, chasmosaurinerne.
Kapitel • Slægtstræet
dinolifepedia.com
Gennemgået: 5.9.2026
VERIFY:length_max_m: stored=7 suggested=6 confidence=medium — Current size estimates for P. sternbergii cluster at 5.5 m (Paul, 2016) to about 6 m (Dodson, 1996); the 6.8 m figure derives from OMNH 10165, which Longrich referred to the separate genus Titanoceratops, so 7 m overstates the confirmed maximum.
Åbn kildereference.org
Gennemgået: 5.9.2026
VERIFY:weight_min_kg: stored=3500 suggested=2500 confidence=medium — Paul (2016, Princeton Field Guide to Dinosaurs, 2nd ed.) estimates the mass of Pentaceratops at approximately 2.5 metric tons, so a lower bound of 3500 kg sits above the range current sources support.
Åbn kildePaleobiology Database
Gennemgået: 5.9.2026
Database taxon page giving the accepted classification of Pentaceratops sternbergii within Ceratopsidae (Chasmosaurinae), Ceratopsia, Marginocephalia, Ornithischia.
Åbn kildePeerJ
Gennemgået: 5.9.2026
Peer-reviewed study documenting the stratigraphic and geographic occurrences of Pentaceratops and related chasmosaurines in the Fruitland and Kirtland formations of the San Juan Basin, New Mexico.
Åbn kildePeerJ
Gennemgået: 5.9.2026
Describes the Campanian coastal-plain depositional setting of the Fruitland and Kirtland formations along the Western Interior Seaway in which Pentaceratops lived.
Åbn kildeNatural History Museum, London
Gennemgået: 5.9.2026
Museum taxon profile identifying Pentaceratops as a herbivorous ceratopsid with a beak and shearing dental batteries for processing tough plant material.
Åbn kildePaleobiology Database
Gennemgået: 5.9.2026
Extinct taxon; conservation status NE
Åbn kildeNatural History Museum, London
Gennemgået: 5.9.2026
General authoritative overview of Pentaceratops covering its size, frill and horn anatomy, age and North American distribution, used as the basis for the sv, en, da and no description texts.
Åbn kildeNatural History Museum, London
Gennemgået: 5.9.2026
General authoritative overview of Pentaceratops covering its size, frill and horn anatomy, age and North American distribution, used as the basis for the sv, en, da and no description texts.
Åbn kildeNatural History Museum, London
Gennemgået: 5.9.2026
General authoritative overview of Pentaceratops covering its size, frill and horn anatomy, age and North American distribution, used as the basis for the sv, en, da and no description texts.
Åbn kildeNatural History Museum, London
Gennemgået: 5.9.2026
General authoritative overview of Pentaceratops covering its size, frill and horn anatomy, age and North American distribution, used as the basis for the sv, en, da and no description texts.
Åbn kilde