Pendraig

Kapitel • Lær dinosauren at kende

Oversigt

Pendraig milnerae var en meget lille rovdinosaur på størrelse med en høne, med en anslået samlet længde på omkring 75 centimeter til en meter — hvoraf en stor del var den lange, slanke hale. Den gik på to spinkle bagben, holdt kroppen vandret og balancerede med halen fri af jorden. Det kendte fossilmateriale består af et bækken, korsben, et par rygvirvler og et lårben, så kraniet er ukendt. Ud fra nære slægtninge som Coelophysis rekonstrueres Pendraig normalt med et smalt, langstrakt hoved, mange små savtakkede tænder og lange gribehænder med skarpe kløer. Om den havde en simpel trådformet kropsbeklædning, er uafklaret: der findes ingen hud- eller trådaftryk fra nogen coelophysoid. Som en lille, adræt tobenet jæger levede Pendraig sandsynligvis af alt, hvad den kunne overmande — insekter og andre leddyr, små øgleagtige krybdyr som Clevosaurus, tidlige pattedyrslægtninge og måske ådsler fra større dyr. Kropsbygningen peger på et bevægeligt dyr, der jagede i lav vegetation og mellem sprækkerne i øens karstlandskab, men der findes ingen direkte spor efter dens jagtadfærd i form af maveindhold, bidemærker eller fodspor. Et af de mest interessante spørgsmål om Pendraig er, om den var en ø-dværg. I sen trias lå store dele af det nuværende sydlige Storbritannien under et lavt tropisk hav med en øgruppe af kalkstensøer, og dyr, der lever isoleret på øer, udvikler ofte mindre kropsstørrelse. Forskerne bag beskrivelsen testede netop denne idé, men da knoglevævet viser, at holotypeindividet endnu ikke var fuldvoksent, kunne dværgvækst ikke bekræftes. Den kan simpelthen have tilhørt en naturligt småvoksen gruppe af tidlige rovdinosaurer. Fossilerne blev indsamlet allerede i 1950'erne i stenbruddet Pant-y-ffynnon nær Bonvilston i Vale of Glamorgan i det sydlige Wales, men lå derefter i Natural History Museums samlinger i London, til dels blandet sammen med materiale af Clevosaurus. Først i 2021 blev de erkendt som en ny slægt og art af Stephan Spiekman, Susannah Maidment, Martín Ezcurra og kolleger i Royal Society Open Science. Slægtsnavnet kommer af middelwalisisk pen draig, 'hoveddrage', og artsnavnet ærer den britiske palæontolog Angela Milner. Pendraig regnes for den ældste kendte rovdinosaur fra Storbritannien.

Kapitel • Hvor den levede

Levested

Pendraig levede i sen trias for cirka 214–201 millioner år siden i det, der i dag er det sydlige Wales. Dengang lå området nær ækvator, og store dele af det sydlige Storbritannien var dækket af et varmt, lavvandet hav med en øgruppe af ældre kulkalksten. Landskabet var karstpræget med sprækker og huler, tør buskvegetation og et udpræget sæsonbetonet klima. Knoglerne af Pendraig stammer fra sprækkefyld i stenbruddet Pant-y-ffynnon nær Bonvilston i Vale of Glamorgan — kalkstenssprækker, hvor sediment og skeletdele fra øernes dyr blev skyllet ned og cementeret fast. Samme aflejringer rummer den øgleagtige Clevosaurus, den spinkle krokodillelignende Terrestrisuchus og den tidlige sauropodomorf Pantydraco.

Kapitel • Sådan levede den

Adfærd og økologi

Vidste du at …

Kapitel • Slægtstræet

Taksonomi