Eodromaeus

Kapitel • Lær dinosauren at kende

Oversigt

Eodromaeus var en lille, spinkel rovdinosaur på kun omkring 1,2 til 1,6 meter fra snude til halespids – og en stor del af længden bestod af den lange, stive hale. Vægten lå omkring fem kilo. Dyret gik på to ben med rygsøjlen vandret og halen strakt bagud som modvægt, præcis som hos senere theropoder. Halsen var slank og bevægelig, kraniet lavt og spidst, og kæberne bar små, bagudbøjede tænder med fine savtakker. Forbenene var korte, men muskuløse og endte i hænder med fem fingre, hvor de tre inderste havde kraftige kløer. Der kendes ingen fjer fra Eodromaeus – hverken hud- eller fjeraftryk er bevaret – og da dyret sidder helt nede ved theropodernes rod, er det stadig et åbent spørgsmål, om det havde simple trådformede fjerstrukturer eller udelukkende skællet hud. Alt, hvad vi kan sige om adfærden, bygger på skelettets bygning, for der findes hverken spor, reder eller æg fra arten. De lange, tynde bagben med sammenpressede mellemfodsknogler tyder på et hurtigt dyr, der løb byttet op i åbent terræn. Luftfyldte hulrum i ryghvirvlerne – samme type hulrum som hos nutidens fugle – viser, at det fugleagtige åndedrætssystem allerede var under udvikling for mere end 230 millioner år siden. Om Eodromaeus levede alene eller i grupper, ved vi ikke; der findes ingen fossile beviser for flokadfærd hos arten. Tænderne afslører kosten: de var krumme, fladtrykte fra siden og forsynet med små savtakker på for- og bagkant – et klassisk kødæderudstyr. Eodromaeus var alt for lille til at gå efter de store planteædere i sit miljø og jagede sandsynligvis små krybdyr, tidlige pattedyrslægtninge (cynodonter) og insekter. De klobevæbnede hænder kunne formentlig gribe og holde fast i sprællende bytte, mens kæberne klarede resten. Holotypen, skelettet PVSJ 560, blev fundet i 1996 i Ischigualasto-formationen i Valle de la Luna i provinsen San Juan i det nordvestlige Argentina. Det blev fundet af feltvolontøren Jim Murphy, som artsnavnet murphi hylder; slægtsnavnet betyder omtrent "morgengryets løber". Arten blev beskrevet i 2011 i tidsskriftet Science af Ricardo Martínez, Paul Sereno, Oscar Alcober og deres kolleger. Artiklen fik stor betydning: i samme arbejde blev den lige så gamle Eoraptor omtolket fra theropod til tidlig sauropodomorf, hvilket gjorde Eodromaeus til et af de klareste billeder, vi har af en virkelig tidlig kødædende dinosaur.

Kapitel • Hvor den levede

Levested

Eodromaeus levede i sen trias, i den carniske alder for cirka 233-230 millioner år siden. Alle kendte fossiler stammer fra Ischigualasto-formationen i Ischigualasto Nationalpark (Valle de la Luna) i provinsen San Juan, Argentina. Området var dengang en bred flodslette gennemskåret af bugtede vandløb, under et varmt klima med tydelige våde og tørre årstider. Vulkansk aske fra nærliggende udbrud dækkede sletten og bidrog til at bevare både skeletter og planterester – og de samme askelag gør det muligt at datere fossillagene radiometrisk med usædvanlig præcision. Landskabet var bevokset med bregner, padderokker og nåletræsagtig skov langs vandløbene. Dinosaurerne udgjorde stadig et lille mindretal af faunaen: Eodromaeus delte sletten med Eoraptor, Herrerasaurus, den tidlige sauropodomorf Panphagia, store rovlevende rauisuchier samt talrige cynodonter og tøndeformede planteædende rhynchosaurer.

Kapitel • Sådan levede den

Adfærd og økologi

Vidste du at …

Kapitel • Slægtstræet

Taksonomi