Dyret fik først et videnskabeligt navn i 2001, årtier efter at fossilerne blev gravet frem.
TriasProsauropoder
Ruehleia
Ruehleia bedheimensis
Ruehleia bedheimensis var en mellemstor planteædende dinosaur fra gruppen af tidlige sauropodomorfer, som ofte kaldes prosauropoder. Den blev omkring seks til otte meter lang og vejede formentlig mellem 600 og 1.500 kilo.
Ruehleia bedheimensis var en mellemstor planteædende dinosaur fra gruppen af tidlige sauropodomorfer, som ofte kaldes prosauropoder. Den blev omkring seks til otte meter lang og vejede formentlig mellem 600 og 1.500 kilo.
Her er meget at tale om: hvor længe siden det er, hvordan et fossil bliver til, og hvordan vi kan vide så meget om dyr, der uddøde for millioner af år siden.
Tidslinjen viser hele dinosaurernes tid – og hvor lang tid der er gået siden. Den lysende del er, da Ruehleia levede.
Ruehleia
Trias
Jura
Kridt
Efter dinosaurerneI dag
25020015010050I dagmasseuddøden · 66
millioner år siden
Levede for 214–208.5 millioner år siden
Hvis hele dinosaurernes tid var ét døgn, levede Ruehleia klokken 05:15.
Kapitel • Lær dinosauren at kende
Oversigt
Ruehleia bedheimensis var en mellemstor planteædende dinosaur fra gruppen af tidlige sauropodomorfer, som ofte kaldes prosauropoder. Den blev omkring seks til otte meter lang og vejede formentlig mellem 600 og 1.500 kilo. Kroppen havde den klassiske plateosaurus-agtige form: en lang, bevægelig hals, en tøndeformet krop, kraftige bagben og en lang, muskuløs hale, der balancerede forkroppen. Forbenene var kortere end bagbenene, men bar en stor, krum tommelklo. Der er ikke fundet et kranium, men hos nære slægtninge var hovedet lille i forhold til kroppen og udstyret med bladformede, groft takkede tænder. Ruehleia havde skællet hud – fjeragtige strukturer kendes ikke hos sauropodomorfer.
Ligesom hos andre tidlige sauropodomorfer diskuteres kropsholdningen stadig. Den mest udbredte tolkning i dag er, at Ruehleia normalt gik på to ben med kroppen vandret og halen båret frit over jorden – aldrig slæbende. Hånden var bygget til at gribe og bøje grene snarere end til at bære kropsvægt, hvilket taler for tobenet gang, men dyret kan have støttet sig på forbenene, når det græssede lavt. Den lange hals gjorde det muligt at nå både planter ved jorden og løv flere meter oppe.
Ruehleia var planteæder. Tænderne var enkle og groft takkede og egnede til at klippe plantedele af frem for at tygge dem. Føden blev sandsynligvis nedbrudt i en muskuløs mave, og hos flere nære slægtninge er der fundet mavesten (gastrolitter), selv om deres betydning for fordøjelsen er omdiskuteret. Kosten bestod formentlig af nåletræsskud, bregner, frøbregner og koglepalmer, for græsser og blomsterplanter fandtes endnu ikke.
Fossilerne stammer fra Bedheim i Thüringen i Tyskland, hvor de blev indsamlet af den tyske læge og amatørpalæontolog Hugo Rühle von Lilienstern i første halvdel af 1900-tallet. Materialet, blandt andet et delvist skelet uden kranium, lå i årtier ubeskrevet i hans private samling, før det kom til Museum für Naturkunde i Berlin. Først i 2001 gav palæontologen Peter M. Galton dyret sit eget navn: slægtsnavnet hædrer Rühle von Lilienstern, og artsnavnet henviser til fundstedet Bedheim. Slægtskabet er stadig usikkert – Ruehleia placeres oftest tæt på Plateosaurus i familien Plateosauridae, men enkelte analyser ser den som en lidt mere oprindelig plateosaurie.
Kapitel • Hvor den levede
Levested
FlodsletteFlodSletteÅben skov
Ruehleia levede for cirka 214-208 millioner år siden i den geologiske alder norium i sen trias. Fossilerne kommer fra Knollenmergel-lagene (Trossingen-formationen) ved Bedheim i Thüringen i det centrale Tyskland. Landskabet var dengang en bred, lavtliggende slette med flodsletter og sæsonbestemte søer i et halvtørt klima med kraftige regntider. Plantelivet var domineret af nåletræer, koglepalmer, frøbregner og bregner. Tilsvarende lag i Sydtyskland og Schweiz, blandt andet ved Trossingen og Frick, har givet store mængder skeletter af den nære slægtning Plateosaurus.
Kapitel • Sådan levede den
Adfærd og økologi
Social adfærd
Man ved ikke noget sikkert om Ruehleias sociale liv, fordi fundmaterialet er begrænset. Hos den nære slægtning Plateosaurus optræder mange individer i de samme lag, hvilket nogle gange tolkes som flokadfærd, men mindst lige så ofte som dyr, der er kørt fast i mudder samme sted på forskellige tidspunkter. Det er derfor tænkeligt, at Ruehleia i det mindste periodevis færdedes i grupper, men det er en hypotese og ikke et fastslået faktum.
Vidste du at …
Navnet hædrer Hugo Rühle von Lilienstern, en tysk læge, der opbyggede en af Europas vigtigste private dinosaursamlinger.
Artsnavnet bedheimensis henviser til landsbyen Bedheim i Thüringen, hvor knoglerne blev fundet.
Dyret fik først et videnskabeligt navn i 2001, årtier efter at fossilerne blev gravet frem.
Der kendes intet kranium, så alt om hovedet bygger på sammenligninger med slægtninge som Plateosaurus.
Ruehleia levede i sen trias – der er længere tid mellem den og Tyrannosaurus end mellem Tyrannosaurus og os.
Den store tommelklo blev formentlig brugt til at hive grene ned, men kan også have haft en rolle i forsvar.
Selv om den ligner en lille sauropod, var Ruehleia ikke en ægte sauropod, men en tidlig slægtning til dem.
Knollenmergel-lagene, som den kommer fra, hører til Europas rigeste kilder til tidlige sauropodomorfer.
Kapitel • Slægtstræet
Taksonomi
RigeAnimalia
KlasseReptilia
OrdenSaurischia
FamiliePlateosauridae
ArtRuehleia bedheimensis
Kilder og gennemgang
PBDB Taxon - Ruehleia bedheimensis
Paleobiology Database
Gennemgået: 8.9.2026
Paleobiology Database taxon page for Ruehleia bedheimensis Galton, 2001, giving the authorship and the full classification from Dinosauria through Saurischia, Sauropodomorpha and Plateosauria to Plateosauridae.
Lists the recorded fossil occurrences and collections for the genus Ruehleia, documenting its Late Triassic (Norian) stratigraphic range and its European (German) type locality at Bedheim, Thuringia.
Peer-reviewed analysis of the Norian Knollenmergel/Trossingen dinosaur beds of central Europe, reconstructing the low-relief floodplain and seasonally arid mudflat palaeoenvironment in which plateosaurids such as Ruehleia lived.
Dental form and function in the early feeding diversification of dinosaurs
Science Advances
Gennemgået: 8.9.2026
Peer-reviewed quantitative study of dinosaur tooth form and function showing that early sauropodomorphs, including plateosaurid-grade taxa, had dentition adapted to plant processing, supporting a herbivorous diet.
General overview of Ruehleia bedheimensis — its naming by Galton in 2001, its Norian age, its German type material from Bedheim and its plateosaurid affinities — used as a last-resort summary source because no dedicated museum or university page for this species could be found.
General overview of Ruehleia bedheimensis — its naming by Galton in 2001, its Norian age, its German type material from Bedheim and its plateosaurid affinities — used as a last-resort summary source because no dedicated museum or university page for this species could be found.
General overview of Ruehleia bedheimensis — its naming by Galton in 2001, its Norian age, its German type material from Bedheim and its plateosaurid affinities — used as a last-resort summary source because no dedicated museum or university page for this species could be found.
General overview of Ruehleia bedheimensis — its naming by Galton in 2001, its Norian age, its German type material from Bedheim and its plateosaurid affinities — used as a last-resort summary source because no dedicated museum or university page for this species could be found.