Pampadromaeus

Kapitel • Lær dinosauren at kende

Oversigt

Pampadromaeus barberenai var en lille, spinkel og tobenet dinosaur, der knap nåede halvanden meter fra snudespids til halespids – og størstedelen af den længde var hals og hale. Vægten anslås til blot nogle få kilo, omtrent som en stor hane eller en huskat. Kraniet var lavt og smalt med store øjenhuler, og tænderne var tydeligt forskellige langs kæben: de forreste tænder i premaxillen var mere kegleformede og let bagudkrummede, mens tænderne længere tilbage var bladformede med savtakkede kanter. Halsen var lang og bøjelig, forlemmerne korte men med bevægelige hænder og kraftige kløer, og baglemmerne lange og slanke med forlængede underben – en bygning, som hos nutidige dyr hænger sammen med hurtig og adræt bevægelse. Som alle sauropodomorfer havde Pampadromaeus skælklædt hud og ikke fjer, og halen blev båret lige ud bagud som modvægt i stedet for at slæbe efter dyret. Pampadromaeus hører til Sauropodomorpha, den samme store dinosaurgren, som senere frembragte de gigantiske firbenede planteædere som Brachiosaurus og Diplodocus. På Pampadromaeus' egen tid, for omkring 233–225 millioner år siden, var gruppen dog stadig lille og letbygget. Dyret placeres normalt i familien Saturnaliidae sammen med de brasilianske slægtninge Saturnalia og Chromogisaurus, og netop sådanne former viser, hvordan den sauropodomorfe kropsbygning så ud, før halsene blev lange og kroppene tunge. De fleste forskere tolker den blandede tandsætning som tegn på omnivori: Pampadromaeus spiste sandsynligvis både bløde plantedele og små dyr som insekter og øgleagtige krybdyr. Hvordan Pampadromaeus opførte sig socialt, ved vi ikke. Fundet består i praksis af et enkelt individ, og der findes hverken sporrækker eller massegrave, der kan afgøre, om dyret færdedes i grupper. Bevægelsen kan vi til gengæld sige noget om: de lange baglemmer og den korte krop peger på et aktivt, tobenet dyr, der kunne løbe i korte spurter – måske for at fange bytte eller for at undslippe de tidlige rovdinosaurer og store rovlevende krokodilleslægtninge, som delte landskabet med den. Holotypen med katalognummer ULBRA-PVT016 blev fundet på lokaliteten Janner nær São João do Polêsine i delstaten Rio Grande do Sul i det sydlige Brasilien, i lag fra Santa Maria-formationen. Skelettet var næsten komplet, men gået fra hinanden, hvilket gjorde det muligt at studere mange knogler fra alle sider. Arten blev beskrevet i 2011 af Sérgio Cabreira, Cesar Schultz, Jonathas Bittencourt, Marina Soares, Daniel Fortier, Lúcio Silva og Max Langer. Navnet betyder omtrent "pampasløber" efter de sydamerikanske pampasser, og artsnavnet hædrer den brasilianske palæontolog Mário Costa Barberena. En detaljeret genundersøgelse af kraniet blev offentliggjort i 2019 og bekræftede tolkningen af dyret som en tidlig sauropodomorf.

Kapitel • Hvor den levede

Levested

Pampadromaeus levede i sen trias (carnien, for omkring 233–225 millioner år siden) i det, der i dag er det sydlige Brasilien. Fossilet stammer fra lokaliteten Janner nær São João do Polêsine i Rio Grande do Sul, i Santa Maria-formationens røde mudsten og sandsten. Lagene blev aflejret på brede flodslette-områder med sæsonvis tørre perioder, snoede vandløb og åben, spredt bevokset jord med nåletræsagtige planter, bregner og frøplanter. Samme faunahorisont er rig på rhynchosaurer, cynodonter samt tidlige dinosaurer og dinosaurslægtninge, og det gør området til et af verdens vigtigste vinduer til dinosaurernes allertidligste historie.

Kapitel • Sådan levede den

Adfærd og økologi

Vidste du at …

Kapitel • Slægtstræet

Taksonomi