Panphagia

Kapitel • Lær dinosauren at kende

Oversigt

Panphagia protos var en lille, spinkelt bygget dinosaur, der gik på to ben i det, der i dag er det nordvestlige Argentina. Det eneste kendte skelet stammer fra et ungt dyr på omkring 1,3 meter fra snude til halespids, og forskerne vurderer, at en voksen Panphagia kan have nået cirka tre meter og vejet fra få kilo op til et par snese kilo. Dyret havde en forholdsvis lang hals, små gribende hænder, kraftige bagben og en lang, stiv hale, der fungerede som modvægt og blev holdt fri af jorden. Hovedet var lille og lavt, og huden har efter alt at dømme været skællet – der er ingen tegn på fjer hos så tidlige sauropodomorfer. Det mest afslørende ved Panphagia er tænderne. Forrest i kæben sad spidse, let bagudkrummede tænder som hos et rovdyr, mens tænderne længere tilbage var bredere, bladformede og groft savtakkede – netop den slags tænder, der egner sig til at flænse plantedele. Denne blanding er baggrunden for navnet: Panphagia betyder omtrent "den, der æder alt", og artsnavnet protos betyder "den første". Tilsammen peger navnene på et tidligt trin i overgangen fra kødædende forfædre til de helt planteædende sauropodomorfer – den linje, der mange millioner år senere gav kæmper som Brachiosaurus og Diplodocus. I levende live har Panphagia sandsynligvis været hurtig og adræt, en lille altæder, der samlede bregner og bløde skud, insekter, små krybdyr og måske ådsler. Den delte landskab med tidlige rovdinosaurer som Herrerasaurus og Eodromaeus samt med den lige så lille Eoraptor, men også med talrige ikke-dinosauriske krybdyr som rhynchosaurer og cynodonter. I sen trias udgjorde dinosaurerne stadig et mindretal blandt landhvirveldyrene, og Panphagia var langtfra nogen dominerende skikkelse. Fossilet med museumsnummeret PVSJ 874 blev fundet i 2006 i Ischigualasto-formationen i San Juan-provinsen – et ørkenagtigt badlandsområde, der kaldes "Månens dal". Ricardo Martínez og Oscar Alcober beskrev og navngav arten i 2009 i tidsskriftet PLoS ONE. Materialet omfatter dele af kraniet, hals- og rygvirvler, et skulderblad, bækkenknogler og dele af bagbenet. Da kun ét ungt individ er kendt, er der stadig reel usikkerhed om det voksne udseende og om, hvor Panphagia præcist hører hjemme i sauropodomorfernes stamtræ; analyser placerer den enten blandt de allermest oprindelige sauropodomorfer eller i familien Guaibasauridae.

Kapitel • Hvor den levede

Levested

Panphagia levede i sen trias (carnien) for omkring 231 millioner år siden i Ischigualasto-formationen i San Juan-provinsen i det nordvestlige Argentina. Området var dengang en aktiv flodslette med snoede vandløb, udpræget sæsonbetinget nedbør og lange tørre perioder, omgivet af skov med nåletræer, bregner og frøbregner. Vulkansk aske faldt jævnligt over landskabet og har både bevaret fossilerne og gjort det muligt at datere dem meget nøjagtigt. I dag er stedet et tørt badlandsområde i Ischigualasto Provinspark, et af verdens vigtigste vinduer til dinosaurernes allertidligste historie.

Kapitel • Sådan levede den

Adfærd og økologi

Vidste du at …

Kapitel • Slægtstræet

Taksonomi