Issi saaneq

Kapitel • Lær dinosauren at kende

Oversigt

Issi saaneq var en mellemstor planteædende sauropodomorf – en af de langhalsede dinosaurer, der var fjerne forløbere for de senere kæmpesauropoder. Den havde et lille, langstrakt kranium på en smidig hals, en kompakt krop og en lang, muskuløs hale, der balancerede forkroppen hen over hofterne. Den gik på to ben med kroppen vandret og halen fri af jorden, ganske som den nære slægtning Plateosaurus. Forbenene var kortere end bagbenene, men kraftige, og forsynet med en stor, krum tommelklo, der sandsynligvis blev brugt til at trække grene ned eller til forsvar. Som alle tidlige sauropodomorfer havde Issi saaneq ingen fjer; huden har efter alt at dømme været skællet og læderagtig. Alt, hvad vi kender til arten, er to kranier, og begge stammer fra unge dyr – et subadult og et lidt yngre individ. Kranierne adskiller sig fra alle andre plateosaurider ved detaljer i mellemkæbebenet, i kæbeledsområdet og i åbningerne omkring snuden, og det var netop disse træk, der fik forskerne til at indse, at der var tale om en helt ny art. Da kun kranier kendes, hviler kropsmålene på sammenligninger med beslægtede former og bør læses som skøn frem for præcise tal. Fuldvoksne individer kan sagtens have været større end de fundne eksemplarer. Tænderne var bladformede med grove savtakker – en klassisk planteædertand, der egner sig til at klippe bregner, koglepalmer og nåletræsskud af. Kæbeleddet sad lavt i forhold til tandrækken, hvilket fordeler bidkraften mere jævnt langs kæben. Issi saaneq tyggede ikke som en moderne ko, men slugte store mundfulde plantemateriale og overlod resten til en langsom fordøjelse i den rummelige krop. Om dyret også tog små byttedyr eller ådsler, sådan som nogle forskere har foreslået for de allertidligste sauropodomorfer, vides ikke. Fossilerne blev indsamlet allerede i 1994 under en ekspedition til Jameson Land i Østgrønland og blev længe henført til Plateosaurus. Først i 2021, efter mikro-CT-scanning havde gjort det muligt at studere kraniernes indre uden at ødelægge dem, beskrev Victor Beccari, Octávio Mateus, Oliver Wings, Jesper Milàn og Lars Clemmensen materialet som en ny slægt og art i tidsskriftet Diversity. Navnet kommer fra grønlandsk (kalaallisut): issi betyder "kold" og saaneq betyder "knogle" – "kold knogle". Det var den første dinosaurart, der er navngivet på grundlag af fund fra Grønland.

Kapitel • Hvor den levede

Levested

Issi saaneq levede for omkring 215-212 millioner år siden i den sene del af trias (norien) i det, der i dag er Jameson Land i det centrale Østgrønland. Fossilerne stammer fra Malmros Klint-Formationen i Fleming Fjord-Gruppen, finkornede aflejringer fra et udstrakt landskab af søer og flodsletter. Klimaet var varmt og udpræget sæsonbetonet med monsunregn efterfulgt af tørre perioder, hvor søerne skrumpede og efterlod udtørret, revnet mudder. Langs vandløbene voksede bregner, koglepalmer og nåletræer, som gav føde til planteæderne. Samme lagserie rummer rester af fytosaurer, aetosaurer, tidlige skildpadder, flyveøgler og nogle af verdens ældste pattedyrslignende dyr, blandt andet Haramiyavia. I trias sad Grønland klemt inde mellem nutidens Nordamerika og Europa i superkontinentet Pangæa, hvilket forklarer, hvorfor faunaen minder om den tyske og endda den brasilianske.

Kapitel • Sådan levede den

Adfærd og økologi

Vidste du at …

Kapitel • Slægtstræet

Taksonomi