Epidexipteryx

Kapitel • Lær dinosauren at kende

Oversigt

Epidexipteryx hui er en af de mindste dinosaurer, vi kender. Kroppen målte kun omkring 25 centimeter, og med de fire lange, båndformede halefjer bliver den samlede længde cirka 44,5 centimeter. Vægten er beregnet til blot 160–200 gram, altså mindre end en due. Kraniet var kort og højt med en stump snude, og forrest i kæberne sad usædvanligt store, fremadrettede tænder – et træk, der næsten ikke findes hos andre rovdinosaurer. Kroppen var dækket af enkle, dunagtige fjer uden skaft, mens de fire lange halefjer havde en bred, stiv midterdel opbygget på en måde, som ikke kendes fra nogen nulevende fugl. Epidexipteryx tilhørte scansoriopterygiderne, en lille og meget særpræget gruppe af maniraptore theropoder. Forlemmerne var lange, og tredje finger var forlænget, hvad der hos slægtninge som Scansoriopteryx og Yi qi er blevet tolket som en tilpasning til klatring eller til at bære en hudvinge. Hos Epidexipteryx er der ingen bevarede lange svingfjer på armene, og dyret kunne næsten med sikkerhed ikke flyve. Halefjerene var alt for spinkle til at virke aerodynamisk og tolkes derfor som prydfjer, nogenlunde som halepragten hos visse nutidige fugle. Dermed er Epidexipteryx et af de ældste kendte eksempler på fjer, der blev brugt til signalering frem for flyvning eller isolering. De forstørrede fortænder, de korte kæber og den lille krop peger på en kost af insekter, larver og andre småkravl, måske suppleret med små hvirveldyr, æg, frugt eller træsaft. Nogle forskere har sammenlignet tandsættet med nutidige dyr, der gnaver i bark for at nå insekter og saft, men der er intet bevaret maveindhold, så fødevalget forbliver en velbegrundet formodning snarere end en kendsgerning. Arten blev beskrevet i 2008 af Zhang Fucheng, Zhou Zhonghe, Xu Xing, Wang Xiaolin og Corwin Sullivan i tidsskriftet Nature. Det eneste kendte eksemplar, holotypen IVPP V 15471, stammer fra Daohugou-lagene i Ningcheng i Indre Mongoliet i Kina. Slægtsnavnet betyder omtrent "prydfjer", og artsnavnet hui hædrer den kinesiske palæontolog Hu Yaoming, der døde kort før fossilet blev offentliggjort. Fundet vakte hurtigt opmærksomhed, fordi det viste, at prydfjer allerede fandtes i jura, længe før de moderne fugle opstod.

Kapitel • Hvor den levede

Levested

Epidexipteryx levede for cirka 165–160 millioner år siden i mellem til sen jura i det, der i dag er Indre Mongoliet i det nordlige Kina. Det eneste kendte fossil kommer fra Daohugou-lagene ved Daohugou i Ningcheng, som regnes til Tiaojishan-formationen. Landskabet var fugtigt og tempereret med nåle- og ginkgoskove omkring søer og med gentagne askefald fra nærliggende vulkaner. De finkornede søsedimenter bevarede bløddele og fjer i usædvanlig detalje, og de samme lag har givet salamandre, insekter, tidlige pattedyr og de fjerklædte slægtninge Epidendrosaurus og Pedopenna. Det tætte skovmiljø passer godt med tolkningen af Epidexipteryx som et delvist trælevende dyr.

Kapitel • Sådan levede den

Adfærd og økologi

Vidste du at …

Kapitel • Slægtstræet

Taksonomi