Recalibrated Legacy 40Ar/39Ar Ages for the Upper Jurassic Morrison Formation, Western Interior, U.S.A.
Geology of the Intermountain West
Gennemgået: 6.9.2026
Extinct taxon; conservation status NE
Åbn kildeDryosaurus altus
Dryosaurus altus var en slank, tobenet planteæder på omkring 2,4–4,3 meter og måske 70–100 kilo – på størrelse med et stort hjortedyr, men bygget som en løber. Kroppen blev holdt vandret hen over hofterne og afbalanceret af en lang, stiv hale; der er intet, der tyder på, at halen blev slæbt hen ad jorden.
Dryosaurus
Dryosaurus altus
AI-rekonstruktion · Dinofakta / Google Gemini (AI-genererad rekonstruktion © Dinofakta)
Udforsk sammen
Her er meget at tale om: hvor længe siden det er, hvordan et fossil bliver til, og hvordan vi kan vide så meget om dyr, der uddøde for millioner af år siden.
Hurtige fakta
Det vigtigste i korte træk
Vægt
70–100 kg
Længde
2.4–4.3 m
Føde
Planteæder
Periode
Jura
Hurtigt spørgsmål
Gæt sammen, før I læser videre
Vælg et svar
70–100 kg
2.4–4.3 m
Jura
Tobenet
1.2–1.8 m
40 km/h
Planteæder
Områder, hvor der er fundet fossiler, inddelt efter nutidens verdensdele.
Tidslinjen viser hele dinosaurernes tid – og hvor lang tid der er gået siden. Den lysende del er, da Dryosaurus levede.
millioner år siden
Levede for 155–148 millioner år siden
Hvis hele dinosaurernes tid var ét døgn, levede Dryosaurus klokken 12:58.
Kapitel • Lær dinosauren at kende
Dryosaurus altus var en slank, tobenet planteæder på omkring 2,4–4,3 meter og måske 70–100 kilo – på størrelse med et stort hjortedyr, men bygget som en løber. Kroppen blev holdt vandret hen over hofterne og afbalanceret af en lang, stiv hale; der er intet, der tyder på, at halen blev slæbt hen ad jorden. Kraniet var kort og højt med usædvanlig store øjenhuler, og forreste del af snuden var tandløs og dækket af et hornnæb. Bag næbbet sad rækker af bladformede kindtænder, der maledes mod hinanden, når kæberne lukkede. Bagbenene var lange, og underbenet var længere end lårbenet – et klassisk træk hos hurtigtløbende dyr. Hænderne havde fem fingre, mens foden hvilede på tre kraftige tæer. Der findes ingen hudaftryk af Dryosaurus, så fjer eller børster kan ikke dokumenteres; de fleste rekonstruktioner viser et skælklædt dyr, eventuelt med enkle hudstrukturer som hos visse andre fuglehoftede dinosaurer.
Kapitel • Hvor den levede
Dryosaurus levede i sen jura, for omkring 155–148 millioner år siden, på de brede flodsletter i det nuværende vestlige USA. Alle sikre fund stammer fra Morrison-formationen i stater som Colorado, Utah og Wyoming, blandt andet fra de berømte stenbrud ved Dinosaur National Monument og Como Bluff. Landskabet var et sæsontørt lavland med slyngende floder, galleriskove af nåletræer og ginkgoplanter, bregnesletter og store åbne arealer – et miljø, hvor et vågent og hurtigt dyr på størrelse med et hjortedyr havde rimelige chancer for at slippe fra rovdyrene.
Kapitel • Sådan levede den
Dagaktiv
I flere stenbrud i Morrison-formationen findes individer af forskellig størrelse og alder sammen, hvilket er blevet tolket som tegn på, at Dryosaurus i det mindste tidvis færdedes i grupper. Beviset er dog ikke entydigt: flodaflejringer kan samle kadavere, der er døde på vidt forskellige tidspunkter, og der kendes ingen spor efter flokvandring hos arten. Den store mængde ungdyr i visse knoglelag antyder alligevel, at ungerne kan have holdt sammen, som mange nulevende planteædere gør.
Navnet Dryosaurus betyder omtrent "egefirben" og hentyder til de ege- eller bladformede tænder.
Othniel Charles Marsh beskrev dyret i 1878 som Laosaurus altus og oprettede først slægten Dryosaurus i 1894.
Overmundens forreste del var helt uden tænder – i stedet sad der et skarpt hornnæb.
Skinnebenet var længere end lårbenet, en proportion der hos nulevende dyr hænger sammen med høj løbehastighed.
Den afrikanske art, der engang hed Dryosaurus lettowvorbecki, regnes i dag til sin egen slægt, Dysalotosaurus.
I 2018 navngav Kenneth Carpenter og Peter Galton en anden art, Dryosaurus elderae, fra Dinosaur National Monument.
Morrison-formationen har leveret alt fra ganske små unger til voksne dyr, hvilket giver en usædvanlig god vækstserie.
Dryosaurus delte flodsletterne med Allosaurus, Stegosaurus, Apatosaurus og Diplodocus.
Kapitel • Slægtstræet
Geology of the Intermountain West
Gennemgået: 6.9.2026
Extinct taxon; conservation status NE
Åbn kildeNatural History Museum, London
Gennemgået: 6.9.2026
Museum overview page summarising the size, build, age and biology of Dryosaurus, used as the general reference for the Swedish, English, Danish and Norwegian description texts.
Åbn kildeNatural History Museum, London
Gennemgået: 6.9.2026
Museum overview page summarising the size, build, age and biology of Dryosaurus, used as the general reference for the Swedish, English, Danish and Norwegian description texts.
Åbn kildedinosaurpark.org
Gennemgået: 6.9.2026
VERIFY:weight_min_kg: stored=70 suggested=114 confidence=medium — Current mass estimates for adult Dryosaurus, following Foster (2020), give a range of roughly 114-164 kg, well above the stored 70 kg lower bound. The stored figure appears to reflect subadult specimens rather than the adult range now supported.
Åbn kildedinosaurpark.org
Gennemgået: 6.9.2026
VERIFY:weight_max_kg: stored=100 suggested=164 confidence=medium — Foster (2020) places adult Dryosaurus mass at approximately 114-164 kg, materially higher than the stored 100 kg maximum. No skeletally mature specimen is known, so older low estimates based on juveniles are considered underestimates.
Åbn kildepaleobiodb.org
Gennemgået: 6.9.2026
VERIFY:geological_stage: stored=kimmeridgian suggested=kimmeridgian-tithonian confidence=medium — Dryosaurus material from the Morrison Formation spans the Kimmeridgian and early Tithonian, with the Dinosaur National Monument specimens (now D. elderae) coming from Tithonian channel-fill sandstone. The stored end date of 148 Mya itself falls within the Tithonian, so a Kimmeridgian-only stage is inconsistent.
Åbn kildePeerJ (via PubMed Central)
Gennemgået: 6.9.2026
Peer-reviewed review that formally defines the clades in the lineage of Dryosaurus altus, including Ornithischia, Neornithischia, Ornithopoda, Iguanodontia and Dryosauridae.
Åbn kildeU.S. National Park Service
Gennemgået: 6.9.2026
Documents the North American fossil occurrences of Dryosaurus altus in the Upper Jurassic Morrison Formation, including the Dinosaur National Monument quarry in Utah/Colorado.
Åbn kildeSedimentary Geology (Elsevier)
Gennemgået: 6.9.2026
Peer-reviewed reconstruction of the seasonally dry, open floodplain palaeoenvironment with gallery forests and fern-dominated vegetation in which Dryosaurus lived.
Åbn kildePaleobiology Database / Fossilworks
Gennemgået: 6.9.2026
Paleobiology Database taxon record listing the ecology and feeding mode of Dryosaurus altus as herbivorous, together with its occurrence data.
Åbn kildeNatural History Museum, London
Gennemgået: 6.9.2026
Museum overview page summarising the size, build, age and biology of Dryosaurus, used as the general reference for the Swedish, English, Danish and Norwegian description texts.
Åbn kildeNatural History Museum, London
Gennemgået: 6.9.2026
Museum overview page summarising the size, build, age and biology of Dryosaurus, used as the general reference for the Swedish, English, Danish and Norwegian description texts.
Åbn kilde