Allosaurus

Kapitel • Lær dinosauren at kende

Oversigt

Allosaurus var en kraftigt bygget rovdinosaur, der gik på to ben med kroppen vandret balanceret over hofterne og den muskuløse hale strakt bagud som modvægt — halen slæbte aldrig i jorden. Kraniet var omkring 85 centimeter langt, overraskende let bygget og gennemhullet af store åbninger, og over hvert øje sad en kort benkam. Kæberne bar omkring firs savtakkede, bagudbøjede tænder, og forbenene var lange efter et stort rovdyr at være og endte i tre fingre med kraftige, krogede kløer. Bevarede hudaftryk fra allosauroider viser små skæl, og der findes ingen tegn på fjer i denne gruppe, så Allosaurus rekonstrueres med skælklædt hud, som regel i dæmpede brune og grå nuancer. Biomekaniske undersøgelser tyder på, at Allosaurus havde et forholdsvis svagt bid i forhold til sin størrelse, men et kranium der kunne tåle meget store lodrette belastninger. En udbredt fortolkning er, at dyret brugte overkæben som en økse og rev kødstykker løs ved hjælp af nakkemusklerne, nærmest som en gigantisk falk. Benenes proportioner peger på korte spurter på omkring 30 til 35 kilometer i timen. Mange skeletter bærer helede brud, infektioner og bidmærker i ansigtet, hvilket antyder et hårdt liv med slagsmål om føde og måske om territorium. Byttet bestod formentlig af planteædere som Camptosaurus, Stegosaurus og unge sauropoder. En berømt Stegosaurus-halepig med skader, der passer til allosaurbid, og en Allosaurus-halehvirvel med et hul, der passer til en halepig, er blandt de stærkeste beviser på direkte sammenstød mellem de to. Allosaurus har med stor sandsynlighed også ædt ådsler, og de store ansamlinger af individer på ét sted kan skyldes dyr, der blev tiltrukket af kadavere eller sad fast i mudder. Arten blev beskrevet af Othniel Charles Marsh i 1877 på grundlag af fossiler fra Garden Park i Colorado, midt under de såkaldte knoglekrige mellem Marsh og Edward Drinker Cope. Navnet betyder omtrent "anderledes øgle" og henviser til de udhulede ryghvirvler. Det vigtigste fundsted er Cleveland-Lloyd Dinosaur Quarry i Utah, hvor rester af mere end fyrre individer er gravet frem. I 1991 blev det næsten komplette skelet "Big Al" fundet i Wyoming; dets mange skader har gjort det til et lærebogseksempel på sygdom og heling hos dinosaurer.

Kapitel • Hvor den levede

Levested

Allosaurus levede i sen jura, cirka 155 til 145 millioner år siden, på de vidtstrakte flodsletter, der er bevaret i Morrisonformationen i det vestlige Nordamerika. Landskabet var halvtørt med kraftig sæsonregn, slyngede floder, midlertidige søer og bræmmer af nåletræer, bregner og koglepalmer langs vandløbene. Fossiler kendes fra Colorado, Utah, Wyoming, Montana, South Dakota, New Mexico og Oklahoma, hvor Cleveland-Lloyd Dinosaur Quarry og Dinosaur National Monument er de mest berømte lokaliteter. Nært beslægtede allosaurer kendes også fra Lourinhãformationen i Portugal, hvilket viser, at dyrelivet i Nordamerika og Europa lignede hinanden i sen jura.

Kapitel • Sådan levede den

Adfærd og økologi

Vidste du at …

Kapitel • Slægtstræet

Taksonomi