Brachytrachelopan

Kapitel • Lær dinosauren at kende

Oversigt

Brachytrachelopan mesai var en lille sauropod, der bryder næsten alle de regler, vi forbinder med langhalsede dinosaurer. Den blev omkring 9-11 meter lang og vejede formentlig mellem fire og ti tons, men det mest bemærkelsesværdige er halsen: cirka 40 procent kortere end hos den nære slægtning Dicraeosaurus og den korteste hals, der kendes fra nogen sauropod. Halshvirvlerne var korte og kraftige og bar høje, fremadhældende torntappe, som har forankret stærke hals- og skuldermuskler. Rygsøjlen buede let nedad hen over halsen, så hovedet naturligt blev båret lavt, omkring en til to meter over jorden. Dyret gik på fire søjleformede ben og bar halen frit i luften. Da der kun kendes ét ufuldstændigt skelet, ved vi kun lidt om adfærden. Der er ikke fundet kraniemateriale, så tyggeapparatet må rekonstrueres ud fra andre dicraeosaurider, som havde smalle snuder med tynde, blyantsformede tænder forrest i kæberne. Med hovedet holdt lavt kunne Brachytrachelopan svinge snuden i en bue gennem buske og bregner og afgræsse planter i en til tre meters højde - netop den zone, som de høje sauropoder i det jurassiske Sydamerika ikke udnyttede. Forskere har foreslået, at fraværet af stegosaurer i Sydamerika kan have åbnet denne niche for en kort halset græsser. Føden bestod udelukkende af planter: nåletræsskud, ginkgoplanter, koglepalmer, bregner og frøbregner. Som alle sauropoder tyggede den ikke, men slugte store mundfulde og lod en langsom gæring i den rummelige tarm klare nedbrydningen. En kort hals er en kort vægtstang, og det gjorde hovedet hurtigere og lettere at styre præcist, mens de høje torntappe tyder på en stiv, men meget stærk hals. Om den styrke også blev brugt til opvisning eller skub mellem artsfæller, er en hypotese og ikke en dokumenteret kendsgerning. Fundhistorien er usædvanlig charmerende. Fårehyrden Daniel Mesa ledte efter et bortkommet får i bakkerne nær Cerro Cóndor i provinsen Chubut i det argentinske Patagonien, da han opdagede knogler, der stak op af klippen. Skelettet fra Cañadón Calcáreo-formationen fra sen jura blev udgravet og beskrevet i 2005 af Oliver Rauhut, Kristian Remes, Regina Fechner, Gerardo Cladera og Pablo Puerta. Navnet betyder omtrent "korthalset hyrdegud" af græsk brachys (kort), trachelos (hals) og hyrdeguden Pan, mens artsnavnet mesai hædrer finderen. Holotypen (MPEF-PV 1716) omfatter hals- og ryghvirvler, korsben, dele af bækkenet og et lårben, men hverken kranium eller hale.

Kapitel • Hvor den levede

Levested

Brachytrachelopan levede i sen jura for cirka 150-145 millioner år siden i det, der i dag er provinsen Chubut i det argentinske Patagonien. Det eneste kendte skelet stammer fra Cañadón Calcáreo-formationen nær landsbyen Cerro Cóndor, en række flod- og søaflejringer. Landskabet var en halvåben flodslette gennemskåret af bugtende vandløb med sæsonbetonet tørke og en flora af nåletræer, ginkgoplanter, koglepalmer og tætte bregnetæpper - præcis den lave vegetation, som en korthalset græsser kunne udnytte.

Kapitel • Sådan levede den

Adfærd og økologi

Vidste du at …

Kapitel • Slægtstræet

Taksonomi