Brontosaurus

Kapitel • Lær dinosauren at kende

Oversigt

Brontosaurus excelsus var en af de kraftigst byggede blandt alle diplodocider. Kroppen var tøndeformet og hvilede på fire søjleagtige ben, hvor forbenene var lidt kortere end bagbenene, så ryggen skrånede en smule fremad. Halsen var påfaldende tyk og robust sammenlignet med den slanke hals hos slægtningen Diplodocus, og den blev normalt båret nogenlunde vandret. Bagtil strakte sig en enormt lang, tilspidset hale, der blev holdt fri af jorden – ingen kendte sauropodspor viser slæbespor efter haler. Hovedet var lillebitte i forhold til kroppen, med en langstrakt snude og pindeformede tænder samlet forrest i kæberne. Brontosaurus bevægede sig i roligt tempo, måske højst 15-20 km i timen, og kunne ikke løbe i egentlig forstand. De vældige hals- og rygvirvler var udhulet af luftfyldte kamre, der stod i forbindelse med lungernes luftsække, præcis som hos nutidens fugle. Det gjorde skelettet langt lettere, end det ser ud, og hjalp også med at flytte luft rundt i så stor en krop. Flere forskere har foreslået, at apatosaurinernes usædvanligt kraftige hals med massive ribbenslignende udvækster på undersiden kan have været brugt til imponeropvisninger eller ligefrem til halsdueller mellem hanner. Som planteæder græssede Brontosaurus på bregner, padderokker, koglepalmer og nåletræsgrene. De pindeformede tænder duede ikke til at tygge med – de fungerede som en rive, der strøg blade og skud af, hvorefter maden blev slugt hel og nedbrudt langsomt i en rummelig tarm. Tandslid viser, at tænderne blev udskiftet i et forbløffende tempo, cirka én ny tand pr. position hver måned. Den lange hals gjorde det muligt at afgræsse et stort område uden at flytte den tunge krop, hvilket sparede masser af energi. Othniel Charles Marsh beskrev Brontosaurus excelsus i 1879 ud fra et skelet fra Como Bluff i Wyoming, midt under den bitre "knoglekrig" mod rivalen Edward Drinker Cope. Allerede i 1903 hævdede Elmer Riggs, at Brontosaurus blot var en voksen Apatosaurus, og navnet forsvandt fra videnskaben – men aldrig fra folkemunde. I 2015 offentliggjorde Emanuel Tschopp, Octávio Mateus og Roger Benson en omfattende statistisk analyse af diplodocidernes skeletter og konkluderede, at forskellene var store nok til at genindsætte Brontosaurus som selvstændig slægt. Spørgsmålet diskuteres stadig, men tordenøglen har fået sit navn tilbage.

Kapitel • Hvor den levede

Levested

Brontosaurus levede i sen jura, for omkring 156-146 millioner år siden, på de vidtstrakte sletter i det vestlige Nordamerika. Alle sikre fund stammer fra Morrison-formationen, der findes i blandt andet Wyoming, Colorado, Utah og Oklahoma. Landskabet var en halvtør flodslette med udpræget våd- og tørtid, gennemskåret af flodløb og med sæsonbetingede søer, mens galleriskove af araukarier, ginkgo og træbregner voksede langs vandet. Holotypen blev fundet ved Como Bluff i Wyoming, og andre vigtige eksemplarer kendes fra lokaliteter som Nine Mile Quarry og Reed's Quarry i samme område. Den delte omgivelserne med Diplodocus, Camarasaurus, Stegosaurus og rovdyret Allosaurus.

Kapitel • Familieliv

Formering

Kapitel • Sådan levede den

Adfærd og økologi

Vidste du at …

Kapitel • Slægtstræet

Taksonomi