Velociraptor

Kapitel • Lær dinosauren at kende

Oversigt

Velociraptor var en lille, langbenet rovdinosaur, der knap nok nåede et voksent menneske til hoften. Den var omkring 1,5–2,1 meter lang fra snude til halespids, hvoraf en stor del var den stive, balancerende hale, og den vejede cirka 15–20 kilo. Kraniet var påfaldende langt, lavt og let opadbøjet i snuden – en form, der adskiller Velociraptor fra de fleste andre dromaeosaurider. På hver bagfod sad en forstørret, seglformet klo på anden tå, som blev holdt fri af jorden under gang. Fund af fjerknuder på en underarmsknogle viser, at armene bar lange, stive fjer, og hele dyret har med stor sandsynlighed været fjerklædt. Flyve kunne den dog ikke. Dyret bevægede sig på to ben med vandret ryg og halen strakt bagud som modvægt – ingen slæbende hale. Den lette bygning og de lange underben peger på et hurtigt og adræt dyr, og beregninger ender ofte omkring 35–40 kilometer i timen i korte spurter. Målinger af sclerotikringen i øjenhulen er blevet tolket sådan, at Velociraptor var aktiv om natten eller i tusmørket, hvilket ville passe til livet i et varmt ørkenlandskab. Hjernekassens form viser veludviklede syns- og balancecentre, omtrent som hos nutidens fugle. Velociraptor var kødæder og jagede formentlig dyr, der var mindre end den selv: firben, små pattedyr, unge planteædere og måske primitive fugle. Den gamle forestilling om fodkloen som en skærende kniv er blevet revideret; i dag mener man, at seglkloen først og fremmest blev brugt til at gribe og fastholde byttet, mens kæberne gjorde arbejdet – ligesom hos nutidens rovfugle. Bidemærker fra Velociraptor på en Protoceratops-kæbe viser desuden, at den også åd ådsler. De første rester blev fundet i 1923 af Peter Kaisen under American Museum of Natural Historys ekspeditioner til Mongoliet, og Henry Fairfield Osborn navngav året efter arten Velociraptor mongoliensis, cirka "den hurtige tyv fra Mongoliet". Det mest berømte fund blev gjort i 1971, da et polsk-mongolsk hold i Djadochta-formationen udgravede "De kæmpende dinosaurer": en Velociraptor og en Protoceratops begravet midt i en kamp. En anden art, V. osmolskae, blev beskrevet i 2008 fra Bayan Mandahu i Indre Mongoliet.

Kapitel • Hvor den levede

Levested

Velociraptor levede i sen kridttid, i campanien for omkring 75–71 millioner år siden, i det nuværende Mongoliet og det nordlige Kina. Landskabet var en halvtør ørken med vandrende klitter, sæsonbestemte vandløb og enkelte vandhuller. Fossilerne stammer især fra Djadochta-formationen ved Bayn Dzak ("De flammende klipper") i Gobiørkenen og fra Bayan Mandahu i Indre Mongoliet. Mange skeletter er usædvanligt komplette, hvilket forklares med hurtig begravelse under sammenstyrtende klitter eller sandstorme. I samme miljø levede blandt andre Protoceratops, Oviraptor og tidlige pattedyr.

Kapitel • Familieliv

Formering

Kapitel • Sådan levede den

Adfærd og økologi

Vidste du at …

Kapitel • Slægtstræet

Taksonomi