Megaraptor

Kapitel • Lær dinosauren at kende

Oversigt

Megaraptor var et slankt, langbenet rovdyr, der blev omkring seks til otte meter langt og anslås at have vejet mellem 500 og 1.000 kilo. Det mest berømte træk er den enorme, kraftigt krummede klo på tommelfingeren, der målte over 35 centimeter langs yderkurven. Forlemmerne var usædvanligt lange og muskuløse for en rovdinosaur af denne størrelse, mens kraniet var forholdsvis lavt og langstrakt med tynde, knivagtige tænder. Skelettet var stærkt pneumatiseret med luftfyldte hulrum i hvirvler og ribben, hvilket gjorde dyret let i forhold til sin længde. Megaraptor hører til en gruppe, som mange forskere placerer inden for coelurosaurerne, og hvis den placering holder, er enkle trådformede fjer på dele af kroppen sandsynlige — men der er aldrig fundet hud- eller fjeraftryk af Megaraptor selv. Alt peger på et aktivt tobenet rovdyr, der bevægede sig med vandret ryg og halen strakt ud som modvægt, aldrig slæbende hen ad jorden. Kombinationen af lange arme, gribende hænder og gigantiske tommelkløer tolkes normalt som et gribe- og flængevåben: byttet blev holdt fast med forkroppen frem for først at blive knust af kæberne, hvilket adskiller Megaraptor fra for eksempel tyrannosaurerne. Kæberne var forholdsvis spinkle og tænderne smalle, så biddet egnede sig bedst til at skære kød af et bytte, der allerede var fastholdt. De lange, slanke bagben antyder et hurtigt dyr, men ingen pålidelig hastighed kan beregnes. Som kødæder i Portezuelo-formationens økosystem levede Megaraptor formentlig af unge sauropoder, mindre ornithopoder og andre mellemstore hvirveldyr på flodsletten. Undersøgelser af megaraptoridernes kæber og tænder tyder på, at de var specialiserede i mindre eller yngre bytte end de samtidige kæmpestore carcharodontosaurider, hvilket kan have mindsket konkurrencen. De første knogler blev fundet i 1996 ved Sierra del Portezuelo i Neuquén-provinsen i Argentina, og arten blev beskrevet i 1998 af Fernando Novas. Slægtsnavnet betyder omtrent "kæmpetyven", mens artsnavnet namunhuaiquii stammer fra mapudungun og henviser til en "spydfod" — for den store klo blev oprindelig antaget at sidde på foden ligesom hos en dromaeosaur. Først da Jorge Calvo og kolleger i 2004 beskrev et ungdyr med en næsten komplet forlem, blev det klart, at kloen hørte til på hånden, og Megaraptor gik fra at være en kæmpe-"raptor" til at lægge navn til en helt egen gruppe, megaraptorerne.

Kapitel • Hvor den levede

Levested

Megaraptor levede for cirka 94–90 millioner år siden, i turon og coniac i sen kridttid, i det nuværende Neuquén-provins i Argentina. Alle sikre fund stammer fra Portezuelo-formationen ved Sierra del Portezuelo og Futalognko-lokaliteten nær Barreales-søen. Landskabet var en bred flodslette med flettede floder, sæsonbestemt tørke og skovbælter langs vandløbene. Megaraptor delte området med titanosauriske sauropoder, mindre ornithopoder, unenlagiine rovdinosaurer som Unenlagia og Neuquenraptor samt krokodilleslægtninge og skildpadder.

Kapitel • Sådan levede den

Adfærd og økologi

Vidste du at …

Kapitel • Slægtstræet

Taksonomi