Deinonychus

Kapitel • Lær dinosauren at kende

Oversigt

Deinonychus var et let bygget rovdyr på omkring tre til tre en halv meter, hvoraf en stor del var den stive, senestivede hale. Vægten lå formentlig mellem 60 og 100 kilo, og i hoftehøjde nåede den knap en meter – på størrelse med en stor ulv, men med helt andre proportioner. Kraniet var forholdsvis langt med krumme, savtakkede tænder, øjnene sad delvist fremadrettet og gav et godt overlappende synsfelt, og armene var lange med tre kløbevæbnede fingre. Mest berømt er den stærkt forstørrede, seglformede klo på anden tå, som målte omkring 12 centimeter langs yderkurven og blev båret løftet fri af jorden under gang. I håndleddet sad en halvmåneformet knogle, der lod hånden foldes indad præcis som hos nutidens fugle, og kroppen har efter alt at dømme været fjerklædt – nære slægtninge som Velociraptor og Microraptor har bevarede fjer og vedhæftningspunkter for svingfjer på underarmen. Deinonychus var et hurtigt og adræt dyr. Den stive hale virkede som balancestang ved skarpe retningsskift, og benenes proportioner peger på korte spurter på måske 30-40 kilometer i timen. Hvordan tåkloen blev brugt, har været diskuteret i årtier. Det gamle billede af et snit gennem byttets bug er stort set afløst af "raptor prey restraint"-modellen: rovdyret sprang op på et mindre bytte, huggede klørne i for at holde det nede og baskede med de fjerklædte arme for at holde balancen, mens det begyndte at æde. Kloen var altså snarere en gribekrog end en slagterkniv. Føden bestod af andre hvirveldyr. Flere fundsteder rummer løse Deinonychus-tænder sammen med skeletter af den langt større planteæder Tenontosaurus, hvilket længe blev tolket som bevis på organiseret flokjagt. Nyere undersøgelser af tandkemi og af ungdyrs tænder tyder snarere på, at unger og voksne åd forskellig føde, og at dyrene samledes om ådsler uden at jage koordineret – lidt som nutidens komodovaraner. Størstedelen af kosten har formentlig været firben, tidlige pattedyr, unge planteædere og måske æg. De første knogler blev gravet frem af Barnum Brown i Montana allerede i 1931, men de blev aldrig ordentligt beskrevet. I 1964 fandt John Ostrom nyt materiale i Cloverly-formationen, og i 1969 gav han arten navnet Deinonychus antirrhopus – "frygtelig klo" og "modvægt", en henvisning til halens balancerende funktion. Ostroms erkendelse af, at der var tale om et hurtigt, varmblodet og fugleagtigt rovdyr, satte gang i den videnskabelige omvæltning, der kaldes dinosaurernes renæssance, og ligger til grund for nutidens forståelse af fugle som levende dinosaurer.

Kapitel • Hvor den levede

Levested

Deinonychus levede i tidlig kridttid for omkring 115-108 millioner år siden (aptien-albien) i det, der i dag er det vestlige og centrale Nordamerika. Fossiler kendes fra Cloverly-formationen i Montana og Wyoming, Antlers-formationen i Oklahoma og Texas samt Arundel-formationen i Maryland. Landskabet var et varmt, fugtigt lavland med slyngede floder, sæsonvis oversvømmede flodsletter, vådområder og skove af nåletræer, bregner og koglepalmer, mens de første blomsterplanter netop var begyndt at brede sig. Deinonychus delte omgivelser med planteæderen Tenontosaurus, den pansrede Sauropelta, sauropoden Sauroposeidon og det store rovdyr Acrocanthosaurus.

Kapitel • Familieliv

Formering

Kapitel • Sådan levede den

Adfærd og økologi

Vidste du at …

Kapitel • Slægtstræet

Taksonomi