Dreadnoughtus schrani
Dreadnoughtus schrani er et af de største landdyr, vi kender fra et nogenlunde komplet skelet. Holotypen målte omkring 26 meter fra snude til halespids, hvoraf halsen alene udgjorde cirka 11,3 meter og halen omkring 8,7 meter.
Dreadnoughtus
Dreadnoughtus schrani
AI-rekonstruktion · Dinofakta / Google Gemini (AI-genererad rekonstruktion © Dinofakta)
Udforsk sammen
Her er meget at tale om: hvor længe siden det er, hvordan et fossil bliver til, og hvordan vi kan vide så meget om dyr, der uddøde for millioner af år siden.
Hurtige fakta
Det vigtigste i korte træk
Vægt
30000–40000 kg
Længde
24–26 m
Føde
Planteæder
Periode
Kridt
Hurtigt spørgsmål
Gæt sammen, før I læser videre
Vælg et svar
30000–40000 kg
24–26 m
Kridt
Firbenet
5–6.5 m
10 km/h
Planteæder
2 registrerede fossilfund i Argentina. Arten blev beskrevet i 2014 af Lacovara et al..
Fundsteder og antal fra Paleobiology Database
Tidslinjen viser hele dinosaurernes tid – og hvor lang tid der er gået siden. Den lysende del er, da Dreadnoughtus levede.
millioner år siden
Levede for 78–72 millioner år siden
Hvis hele dinosaurernes tid var ét døgn, levede Dreadnoughtus klokken 22:50.
Kapitel • Lær dinosauren at kende
Dreadnoughtus schrani er et af de største landdyr, vi kender fra et nogenlunde komplet skelet. Holotypen målte omkring 26 meter fra snude til halespids, hvoraf halsen alene udgjorde cirka 11,3 meter og halen omkring 8,7 meter. Lårbenet er 1,91 meter langt og overarmsknoglen 1,6 meter, hvilket giver et indtryk af de søjleformede ben, der bar kroppen. Kroppen var tøndeformet og forholdsvis kort, mens hovedet var lille med smalle, blyantsformede tænder forrest i kæberne. Mange titanosaurer havde små knogleplader, osteodermer, indlejret i huden, men der er ikke fundet nogen sammen med Dreadnoughtus, så vi ved ikke, om arten havde dem. Dyret gik på fire ben i en vandret kropsholdning med halen båret frit over jorden, aldrig slæbende. Den meget lange hals virkede som en rækkeviddeforlænger: ved at stå stille og svinge halsen i en bue kunne Dreadnoughtus afgræsse et stort område uden at flytte den tunge krop. Farten har med stor sandsynlighed været lav, en rolig gang snarere end løb. Knoglehistologi viser, at holotypen stadig voksede aktivt, da den døde, og en fuldvoksen Dreadnoughtus kan derfor have været endnu større. Ligesom alle sauropoder var Dreadnoughtus planteæder. Tænderne var ikke bygget til at tygge, men til at rive nåle, kviste og blade af, som blev slugt hele og nedbrudt i en enorm fordøjelseskanal. Kridttidens Patagonien bød på araukarier og podokarper, bregner, koglepalmer og tidlige blomsterplanter, og en planteæder af den størrelse må have indtaget vældige mængder føde hver eneste dag. Fossilerne blev fundet i 2005 af et hold ledet af Kenneth Lacovara i Cerro Fortaleza-formationen i provinsen Santa Cruz i det sydlige Argentina. Udgravningerne fortsatte over flere sæsoner frem til 2009, og arten blev videnskabeligt beskrevet i 2014 i tidsskriftet Scientific Reports. To individer blev fundet i samme lag, og tilsammen repræsenterer de omkring 70 procent af skelettet bag hovedet opgjort efter knogletyper — det gør Dreadnoughtus til den mest komplette af de virkelig kæmpestore titanosaurer. Navnet henviser til de tungt pansrede slagskibe af Dreadnought-klassen og betyder omtrent "frygter intet"; artsnavnet schrani hædrer iværksætteren Adam Schran, der var med til at finansiere arbejdet.
Kapitel • Hvor den levede
Dreadnoughtus levede i sen kridttid for omkring 78-66 millioner år siden i det, der i dag er Patagonien i det sydlige Argentina. Fossilerne stammer fra Cerro Fortaleza-formationen i provinsen Santa Cruz, aflejringer dannet i et landskab med bugtede floder, brede oversvømmelsessletter og skove af nåletræer og bregner. Klimaet var varmtempereret og fugtigt, og området lå langt mod syd på det daværende sydamerikanske kontinent. Begge kendte individer ser ud til at være blevet begravet hurtigt i flodsand, hvilket bedst forklarer, hvorfor så meget af skelettet er bevaret.
Kapitel • Familieliv
70 dage
15–40
Kapitel • Sådan levede den
Aktiv alle døgnets tider
Om Dreadnoughtus levede i flok, er uafklaret. De to individer fra samme lag kan være døde sammen, men de kan lige så vel være skyllet sammen af den oversvømmelse, der begravede dem, så beviset er svagt. Andre titanosaurer giver indirekte spor: æglægningspladsen Auca Mahuevo i Argentina viser, at mange hunner lagde æg samme sted, og sauropodernes sporrækker viser undertiden dyr af forskellig størrelse, der gik i samme retning. Flokliv er derfor plausibelt for Dreadnoughtus, men det er sluttet ud fra slægtninge og ikke påvist for arten selv.
Navnet Dreadnoughtus betyder omtrent "frygter intet" og henviser til Dreadnought-klassens slagskibe.
Halsen alene var omkring 11,3 meter lang.
Lårbenet måler 1,91 meter — højere end de fleste voksne mennesker.
Cirka 70 procent af skelettet bag hovedet kendes, hvilket er usædvanligt for en kæmpetitanosaur.
Det oprindelige vægtskøn på 59,3 ton blev senere nedjusteret til cirka 30-48 ton og viser, hvor usikre masseberegninger for sauropoder er.
Knoglernes mikrostruktur afslører, at det største eksemplar endnu ikke var udvokset.
To individer blev fundet i samme lag, sandsynligvis hurtigt begravet af en flodoversvømmelse.
Forskerholdet 3D-scannede skelettet og gjorde de digitale modeller frit tilgængelige for andre forskere.
Kapitel • Slægtstræet
www.sci.news
Gennemgået: 5.9.2026
VERIFY:weight_max_kg: stored=59300 suggested=40000 confidence=high — Bates et al. (2015, Biology Letters) re-evaluated the holotype using 3D convex-hull skeletal modelling and found a mass of roughly 30-40 tonnes, concluding that estimates of 60 tonnes and above are not plausible. The stored 59,300 kg is the superseded Lacovara et al. (2014) scaling-equation figure.
Åbn kildeonlinelibrary.wiley.com
Gennemgået: 5.9.2026
VERIFY:period_end_mya: stored=66 suggested=72 confidence=medium — Detrital zircon U-Pb dating of the Cerro Fortaleza Formation in the region of the Dreadnoughtus quarry constrains those deposits specifically to the Campanian rather than the broader Campanian-Maastrichtian range originally assigned. An end date of 66 Ma (end-Maastrichtian) is therefore too young; the Campanian ends at ~72.1 Ma, consistent with the stored 'campanian' stage and ~78-77 Ma start.
Åbn kildeScientific Reports (Nature Portfolio)
Gennemgået: 5.9.2026
The original 2014 description by Lacovara et al. that erects Dreadnoughtus schrani and places it phylogenetically within Sauropoda, Macronaria, Titanosauria and Lithostrotia.
Åbn kildeThe Paleobiology Database
Gennemgået: 5.9.2026
Database taxon page listing the recorded fossil occurrences, Patagonian (Santa Cruz Province, Argentina) localities and Late Cretaceous stratigraphic range of the genus.
Åbn kildeCretaceous Research (Elsevier)
Gennemgået: 5.9.2026
Documents the vertebrate assemblage and fluvial–floodplain depositional setting of the Cerro Fortaleza Formation, the unit that yielded Dreadnoughtus.
Åbn kildePLOS ONE
Gennemgået: 5.9.2026
Analyses dental material from the Dreadnoughtus-bearing formation, including the peg-like titanosaur teeth that evidence a plant-cropping herbivorous diet.
Åbn kildeBasin Research (Wiley)
Gennemgået: 5.9.2026
Extinct taxon; conservation status NE
Åbn kildeNatural History Museum, London
Gennemgået: 5.9.2026
Museum overview page summarising the size, body plan, age, diet and discovery of Dreadnoughtus, used as the basis for the sv/en/da/no description texts.
Åbn kildeNatural History Museum, London
Gennemgået: 5.9.2026
Museum overview page summarising the size, body plan, age, diet and discovery of Dreadnoughtus, used as the basis for the sv/en/da/no description texts.
Åbn kildeNatural History Museum, London
Gennemgået: 5.9.2026
Museum overview page summarising the size, body plan, age, diet and discovery of Dreadnoughtus, used as the basis for the sv/en/da/no description texts.
Åbn kildeNatural History Museum, London
Gennemgået: 5.9.2026
Museum overview page summarising the size, body plan, age, diet and discovery of Dreadnoughtus, used as the basis for the sv/en/da/no description texts.
Åbn kilde