Saltasaurus

Kapitel • Lær dinosauren at kende

Oversigt

Saltasaurus var en overraskende lille sauropod – kun omkring seks til otte en halv meter lang og mellem to et halvt og syv tons tung, altså snarere på størrelse med en stor elefant end med kæmpeslægtninge som Argentinosaurus. Kroppen var tøndeformet med et bredt brystkasse, benene korte og kraftige, og halsen var kort efter sauropodmålestok. Det mest bemærkelsesværdige sad dog i huden: ryggen og siderne var besat med hundredvis af små benknuder og en række større, ovale benplader, såkaldte osteodermer. Det var første gang, man med sikkerhed kunne påvise, at sauropoder kunne bære en form for rustning, og artsnavnet loricatus betyder netop "pansret". Dyret gik på alle fire med lige, søjleformede ben og bar halen frit over jorden – ingen sauropoder slæbte halen efter sig. Bækkenet og baglemmerne var brede og stabile, og flere forskere mener, at Saltasaurus kunne rejse sig på bagbenene med halen som støtte for at nå højere grene, selv om det stadig diskuteres. Knoglelejer med beslægtede titanosaurer tyder på flokliv, og de pansrede voksne kan have beskyttet de langt mindre unger mod rovdinosaurer som Abelisaurus og Carnotaurus. Tænderne var smalle og pindeformede og sad kun forrest i kæberne. De var gode til at rive og strippe planter af, men ikke til at tygge. Saltasaurus slugte derfor bregner, nåletræsskud og tidlige blomsterplanter næsten hele og lod en lang, gærende fordøjelseskanal om arbejdet. Den var først og fremmest en lavtædende planteæder, der græssede fra jordniveau og op til et par meters højde. Arten blev beskrevet i 1980 af de argentinske palæontologer José Bonaparte og Jaime Powell på grundlag af materiale fra Lecho-formationen i provinsen Salta i det nordvestlige Argentina – deraf navnet, "øglen fra Salta". Fundet omfattede rester af flere individer, blandt andet hvirvler, bækkenknogler og de karakteristiske hudknogler, og det ændrede synet på sauropoder: siden Saltasaurus er der påvist osteodermer hos flere andre titanosaurer.

Kapitel • Hvor den levede

Levested

Saltasaurus levede i sen kridttid, i maastrichtien for cirka 70–66 millioner år siden, i det nuværende nordvestlige Argentina. Fossilerne stammer især fra Lecho-formationen i provinsen Salta samt fra tilgrænsende lag i det nordlige Argentina. Landskabet var et halvtørt til sæsonvådt flodlandskab med brede oversvømmelsessletter, snoede flodløb, åbne sletter uden græs, men med bregner og lave nåletræer, samt spredte skovpartier. Tørkeperioder vekslede med kraftig regn, og de sandede flodbredder blev brugt af titanosaurer til at grave deres æg ned.

Kapitel • Familieliv

Formering

Kapitel • Sådan levede den

Adfærd og økologi

Vidste du at …

Kapitel • Slægtstræet

Taksonomi