Nigersaurus

Kapitel • Lær dinosauren at kende

Oversigt

Nigersaurus taqueti var en lille sauropod med en usædvanlig kropsbygning. Med sine omkring ni meter var den kort af en langhalset planteæder at være, og halsen var oven i købet kort – kun tretten halshvirvler. Det mest bemærkelsesværdige var kraniet: det var ekstremt let bygget, med knoglestivere der visse steder er tyndere end en millimeter, og snuden var bredere end resten af hovedet. Forrest i kæberne sad tænderne i en lige, tværgående række, næsten som skæret på en plæneklipper – en opbygning der ikke kendes fra noget andet landlevende hvirveldyr. Kroppen hvilede på fire søjleagtige ben, og halen blev båret frit over jorden. Tandsættet var mindst lige så mærkværdigt. I hver kæbehalvdel sad tænderne i tætte kolonner, såkaldte tandbatterier, og medregner man alle erstatningstænder inde i kæben, havde dyret over fem hundrede tænder på én gang. Hver tand blev udskiftet cirka hver fjortende dag, hvilket er den hurtigste kendte tandudskiftning hos nogen dinosaur. Emaljen var tydeligt tykkere på tandens yderside end på indersiden, et slidmønster der passer med at afbide planter tæt ved jorden frem for at tygge dem. Nigersaurus græssede efter alt at dømme på lavtvoksende planter: bregner, padderokker, små nåletræer og tidlige blomsterplanter, der dækkede flodsletten som et tæppe. CT-scanninger af hjernekassen viste, at buegangene i det indre øre peger på en hovedstilling rettet skråt nedad, hvilket er blevet tolket som tegn på fødesøgning ved jorden. Den tolkning er siden blevet betvivlet, fordi sammenhængen mellem det indre øres orientering og dyrets normale hovedstilling er usikker hos mange dyr. At dyret åd lav vegetation, understøttes dog uafhængigt af snudens form og tændernes slid. De første knogler blev fundet under franske ekspeditioner til Gadoufaoua i Niger i 1960'erne og 1970'erne under ledelse af palæontologen Philippe Taquet, som beskrev materialet uden at navngive det. Arten fik først navn i 1999 af Paul Sereno og kolleger – slægtsnavnet efter landet Niger, artsnavnet til ære for Taquet. En udførlig beskrivelse, herunder det første digitalt rekonstruerede sauropodkranium, udkom i 2007 efter nye amerikanske ekspeditioner til samme lokalitet.

Kapitel • Hvor den levede

Levested

Nigersaurus levede for omkring 115-105 millioner år siden i kridttiden (aptien-albien) i det, der i dag er Ténéré-ørkenen i Niger. Alle sikre fund stammer fra Elrhaz-formationen ved Gadoufaoua, en af Afrikas rigeste fossillokaliteter. Dengang var området en frodig flodslette med sumpe, bregner, padderokker og nåletræer. Samme lag har givet fossiler af blandt andre Ouranosaurus, Suchomimus og den kæmpestore krokodilleslægtning Sarcosuchus.

Kapitel • Sådan levede den

Adfærd og økologi

Vidste du at …

Kapitel • Slægtstræet

Taksonomi