Homalocephale

Kapitel • Lær dinosauren at kende

Oversigt

Homalocephale var en lille, tobenet planteæder, der hørte til pachycephalosaurerne – gruppen af tykhovedede dinosaurer. I modsætning til sin berømte slægtning Pachycephalosaurus havde Homalocephale et fladt, bredt og let knudret kranietag uden høj kuppel, og det er netop det, navnet henviser til: "det jævne hoved". Kroppen var kompakt med korte arme, kraftige bagben og et påfaldende bredt bækken. Dyret blev omkring 1,5–2 meter langt og vejede formodentlig mellem 20 og 45 kilo, altså på størrelse med en stor hund. Halsen buede i en S-form, hovedet blev båret fremad, og den lange hale blev holdt vandret som modvægt – ingen pachycephalosaur slæbte halen hen over jorden. Det mest særegne ved Homalocephale er halen. Artsnavnet calathocercos betyder "kurvehale" og henviser til et gitter af forbenede sener og tynde, ribbeagtige stave (myorhabdoi), der var flettet sammen langs halehvirvlerne. Denne kurvelignende opbygning gjorde halen stivere og mere modstandsdygtig over for vridning, men den præcise funktion diskuteres stadig. Forslagene omfatter balance under hurtigt løb, støtte ved kropskontakt mellem individer og beskyttelse af halens underside. Det brede bækken er blevet tolket både som plads til en stor, fermenterende tarm og – på et langt svagere grundlag – som tegn på levendefødsel. Den sidste idé understøttes ikke af nutidens forskning. Tænderne var små, bladformede og groft takkede langs forkanten og egnede sig godt til at klippe bløde blade, skud, frugter og frø. Mange forskere mener, at pachycephalosaurerne havde en blandet kost, og at de mindre arter kan have suppleret plantekosten med insekter og andre smådyr, men der findes ingen maveindhold fra Homalocephale, der kan bekræfte det. Dyret havde store øjenhuler og relativt brede lugtområder i hjernen, hvilket peger på godt syn og en fin lugtesans – nyttige egenskaber for et lille dyr, der levede side om side med rovdyr som Tarbosaurus. Homalocephale blev beskrevet i 1974 af de polske palæontologer Teresa Maryańska og Halszka Osmólska på grundlag af materiale, der blev indsamlet under de polsk-mongolske ekspeditioner til Gobiørkenen. Holotypen stammer fra Nemegt-formationen i det sydlige Mongoliet og består af et delvist kranietag sammen med store dele af rygsøjlen, bækkenet, bagbenene og den karakteristiske hale. Siden 2000'erne har flere forskere, blandt andre Robert Sullivan, argumenteret for, at det flade kranietag blot er et ungdomstræk, og at Homalocephale i virkeligheden kan være en ung Prenocephale prenes fra samme lag. Andre peger på forskelle i bækken og hale og betragter slægten som gyldig. Spørgsmålet er endnu ikke afgjort.

Kapitel • Hvor den levede

Levested

Homalocephale levede for omkring 72–68 millioner år siden i maastrichtien sidst i kridttiden, i det, der i dag er det sydlige Mongoliet. Fossilerne kommer fra Nemegt-formationen ved Nemegt i Gobiørkenen. I modsætning til de ældre, mere ørkenagtige lag i samme område bevarer Nemegt-formationen et landskab med store, slyngende floder, oversvømmelsessletter, midlertidige søer og skovklædte flodbredder – et halvfugtigt indland med udtalte tørtider. Her delte Homalocephale omgivelser med hadrosaurer som Saurolophus, sauropoden Nemegtosaurus, oviraptorosaurer, den besynderlige Therizinosaurus og topprædatoren Tarbosaurus.

Kapitel • Sådan levede den

Adfærd og økologi

Vidste du at …

Kapitel • Slægtstræet

Taksonomi