Hypacrosaurus

Kapitel • Lær dinosauren at kende

Oversigt

Hypacrosaurus stebingeri var en stor andenæbbet dinosaur, der blev omkring 8–9,5 meter lang og vejede anslået 2,5–4 tons. Den hørte til lambeosaurinerne, de hadrosaurider der bar hule hovedkamme. Kammen hos Hypacrosaurus var rundet og hjelmagtig, lavere og bredere end hos den nære slægtning Corythosaurus, og inde i den snoede forlængede næsegange sig. Rygvirvlerne havde usædvanligt høje torntappe, som gav dyret en tydeligt høj ryglinje – det er en del af baggrunden for navnet. Snuden endte i et tandløst, bredt hornnæb, mens den bageste del af kæberne rummede tandbatterier med hundredvis af tætpakkede tænder, der løbende blev udskiftet. Hypacrosaurus græssede formentlig mest på alle fire, men kunne rejse sig på bagbenene for at løbe eller nå højere vegetation. Forbenene var kraftige med et håndled og en mellemhånd bygget til at bære vægt. Føden bestod af nåletræsgrene, kviste, bregner, kogler og lave blomsterplanter, som blev knust af tandbatterierne i en sidelæns tyggebevægelse. Den hule kam har efter al sandsynlighed fungeret som en resonanskasse: luft presset gennem de lange næsegange kunne give dybe, bærende kald, der holdt flokken samlet i tæt skov eller advarede om rovdyr som Daspletosaurus. Slægten Hypacrosaurus blev beskrevet i 1913 af Barnum Brown på grundlag af fund fra Alberta (arten H. altispinus). Arten stebingeri blev først navngivet i 1994 af Jack Horner og Philip Currie og er opkaldt efter geologen Eugene Stebinger, som i begyndelsen af 1900-tallet rapporterede dinosaurfund fra Two Medicine-formationen i Montana. Arten knyttes især til de rige fund af æg og ungdyr ved Landslide Butte i Montana og Devil's Coulee i det sydlige Alberta, hvor æggeskaller blev fundet i 1987 af amatørpalæontologen Wendy Sloboda. Takket være disse lokaliteter er H. stebingeri en af de bedst kendte hadrosaurider, når det gælder vækst og udvikling. Man har fundet reder, hele æg med embryoner indeni, nyklækkede unger og individer i alle størrelser op til voksne. I 2017 brugte forskere daglige vækstlinjer i embryotænder fra Hypacrosaurus til at beregne en rugetid på omkring 171 dage – langt længere end hos nutidens fugle. I 2020 rapporterede et forskerhold desuden bevarede bruskceller med kernelignende strukturer i et kraniefragment fra en unge, et fund der stadig diskuteres.

Kapitel • Hvor den levede

Levested

Hypacrosaurus stebingeri levede for cirka 76–74 millioner år siden i sen campanien i Sen Kridt. Fossilerne stammer fra Two Medicine-formationen i Montana og Oldman-formationen i det sydlige Alberta i Canada. Landskabet var en halvtør kystslette øst for de nyligt hævede Rocky Mountains med sæsonbestemte floder, oversvømmelsessletter og skovpartier af nåletræer, bregner og tidlige blomsterplanter. Mod vest lå bjergkæden, mod øst det vestlige indlandshav. Her delte Hypacrosaurus levested med hornede dinosaurer som Einiosaurus, pansrede dinosaurer, mindre planteædere og rovdyr som Daspletosaurus og små dromaeosaurider.

Kapitel • Familieliv

Formering

Kapitel • Sådan levede den

Adfærd og økologi

Vidste du at …

Kapitel • Slægtstræet

Taksonomi