Muttaburrasaurus

Kapitel • Lær dinosauren at kende

Oversigt

Muttaburrasaurus var en kraftigt bygget planteædende ornithopod på omkring 7–9 meter og med en anslået vægt på 1,4–2,8 tons. Kroppen blev båret vandret, og den stive hale fungerede som modvægt uden nogensinde at slæbe hen ad jorden. Det mest iøjnefaldende træk sad på snuden: en opsvulmet, hvælvet knoglekam over næseborene med et stort hulrum indeni. Hænderne havde brede, hovlignende fingre og et kraftigt håndled, mens bagbenene var robuste og bar hovedparten af vægten. Huden kendes ikke i detaljer hos netop denne art, men beslægtede iguanodonter havde skælklædt hud uden fjer. Dyret bevægede sig formentlig mest på alle fire, men kunne rejse sig på bagbenene for at nå højere plantevækst eller for at komme hurtigere frem – en fakultativt tobenet gangart. Hvad den opsvulmede snude blev brugt til, diskuteres stadig. De mest udbredte forklaringer er, at hulrummet virkede som resonanskammer for kald, som et artsgenkendelsessignal, eller at det havde med lugtesansen og opvarmningen af indåndingsluften at gøre. Da blødt væv ikke er bevaret, kan ingen af idéerne efterprøves direkte. Tænderne adskiller Muttaburrasaurus fra de fleste andre ornithopoder. De sad i tætte rækker og blev slidt til skarpe, sakselignende skærekanter, der minder mere om ceratopsernes tænder end om Iguanodons malende tandbatterier. Det tyder på, at den skar sejt plantemateriale over – bregner, koglepalmer, nåletræsskud og tidlige blomsterplanter – frem for at male det. Enkelte forskere har spekuleret i lejlighedsvis altædende adfærd, men der findes ingen direkte beviser, og dyret regnes som planteæder. Det første skelet blev fundet i 1963 af kvægavleren Doug Langdon ved Rosebery Downs nær byen Muttaburra i det centrale Queensland i Australien. Det delvise skelet med kraniemateriale blev videnskabeligt beskrevet i 1981 af Alan Bartholomai og Ralph Molnar, der opkaldte arten efter både fundstedet og finderen. Siden er der henført mere materiale til slægten, blandt andet et delvist kranium og tænder fra egnen ved Hughenden (det såkaldte Dunluce-eksemplar) samt løse tænder fra Lightning Ridge i New South Wales. Muttaburrasaurus er dermed en af de mest komplette og bedst kendte australske dinosaurer.

Kapitel • Hvor den levede

Levested

Muttaburrasaurus levede i Tidlig Kridt, i etagen alb for cirka 113–100 millioner år siden. Fossilerne stammer fra Mackunda-formationen og Allaru Mudstone i det centrale Queensland samt fra Griman Creek-formationen ved Lightning Ridge i New South Wales, Australien. Landskabet bestod af lavtliggende flodsletter og kystnære flader langs kanten af det lavvandede Eromanga-hav med floder, laguner og skove af nåletræer, ginkgo, koglepalmer og bregner. Australien hang stadig sammen med supekontinentet Gondwana og lå på høj sydlig bredde, hvilket betød kølige vintre og lange mørke perioder, som områdets planteædende dinosaurer måtte klare.

Kapitel • Sådan levede den

Adfærd og økologi

Vidste du at …

Kapitel • Slægtstræet

Taksonomi