Charonosaurus

Kapitel • Lær dinosauren at kende

Oversigt

Charonosaurus var en af de største andenæbsdinosaurer, man kender fra Asien – et dyr på anslået 10–13 meter og med en vægt omkring 5–8 tons. Kroppen var bygget som hos andre lambeosauriner: en dyb, tøndeformet krop, kraftige bagben, kortere men bærende forben og en lang, afstivet hale som modvægt. Lårbenet i holotypen måler cirka 1,35 meter, hvilket er blandt de største, der kendes fra en hadrosaur. Kraniet er kun delvist bevaret, men pandebenene bærer den tydelige basis af en hul kraniekam. Formen antyder en lang, rørformet kam i stil med den nordamerikanske slægtning Parasaurolophus – men selve kammen er aldrig fundet, så dens virkelige længde er ukendt. Hos lambeosaurinerne rummede den hule kam stærkt forlængede næsegange. Den har sandsynligvis fungeret som en resonanskasse, der gav dybe kald, som kunne høres langt væk, og samtidig som et synligt signal om art, alder og måske køn. Fundene af Charonosaurus stammer fra knoglelag med mange individer i forskellige aldre, hvilket hos hadrosaurer normalt tolkes som tegn på flokliv eller i det mindste store ansamlinger. Ungdyr havde langt mindre udviklede kamme end voksne. Charonosaurus var planteæder. I kæberne sad hundredvis af tætpakkede tænder i såkaldte tandbatterier, der blev slidt ned og løbende erstattet. Et bevægeligt led i overkæben lod tandrækkerne glide mod hinanden i en egentlig tyggebevægelse – et af de mest avancerede tyggeapparater, nogen planteædende dinosaur har udviklet. Dyret har formentlig græsset nåletræer, bregner, frøplanter og tidlige blomsterplanter fra jorden og op til flere meters højde, når det rejste sig på bagbenene. Slægten blev beskrevet i 2000 af Pascal Godefroit, Shuqin Zan og Liyong Jin på grundlag af materiale fra Jiayin i Heilongjiang i det nordøstlige Kina, i Yuliangze-formationen langs floden Amur. Navnet henviser til Charon, færgemanden i græsk mytologi, der sejlede de døde over floden til dødsriget – en hentydning både til den store grænseflod ved fundstedet og til, at dyret levede helt i slutningen af kridttiden, kort før masseuddøen for 66 millioner år siden.

Kapitel • Hvor den levede

Levested

Charonosaurus levede i maastrichtien, kridttidens allersidste alder, for cirka 70–66 millioner år siden. Fossilerne stammer fra Yuliangze-formationen ved Jiayin i Heilongjiang-provinsen i det nordøstlige Kina, ved floden Amur, der i dag danner grænse til Rusland. Aflejringerne blev dannet på flodsletter med bugtende vandløb, sumpede lavninger og skove af nåletræer, ginkgoer og bregner blandet med tidlige blomsterplanter. Området lå på høj nordlig breddegrad med tydelige årstider og kølige, mørke vintre. Samme faunaregion rummer andre andenæbsdinosaurer, små theropoder og tyrannosaurider.

Kapitel • Familieliv

Formering

Kapitel • Sådan levede den

Adfærd og økologi

Vidste du at …

Kapitel • Slægtstræet

Taksonomi