Centrosaurus

Kapitel • Lær dinosauren at kende

Oversigt

Centrosaurus apertus var en kraftigt bygget, firbenet planteæder på omkring fem til seks meter, og vægten anslås oftest til mellem 1,5 og knap 3 tons. Det mest iøjnefaldende træk var et enkelt stort næsehorn, der hos voksne dyr ofte krummede fremad eller bagud, mens øjenbrynshornene var små og butte. Nakkeskærmen var forholdsvis kort, men bred, kantet af små spidse udvækster og gennemhullet af to store åbninger. Fra skærmens bagkant bøjede to kraftige kroge sig fremad ind over åbningerne – et kendetegn, der straks skiller Centrosaurus fra slægtninge som Styracosaurus. Dyret gik på søjleagtige bagben og lidt kortere forben og bar halen frit over jorden. Det meste materiale af Centrosaurus stammer fra enorme knoglelag, hvor hundreder eller tusinder af individer ligger begravet mellem hinanden. Det er det stærkeste indicium for, at dyrene levede i store flokke, i det mindste i dele af året, og at hele grupper kunne omkomme samtidig ved oversvømmelser. Knoglelagene rummer unger, halvvoksne og fuldvoksne dyr side om side, hvilket tyder på flokke med flere aldersgrupper. Hornets form ændrede sig markant under opvæksten, og de fleste forskere tolker horn og skærm først og fremmest som signaler til artsgenkendelse og rangvisning frem for som rene våben – selv om helede skader på enkelte kranier viser, at dyrene også kunne støde sammen. Centrosaurus åd lavtvoksende planter. Det kraftige næb klippede grene og blade af, og bag det sad tandbatterier med hundredvis af tætpakkede tænder, der fungerede som en konstant selvslibende saks. Kæbebevægelsen var overvejende lodret og skærende, ikke malende. Føden har sandsynligvis omfattet bregner, koglepalmer, nåletræer og de blomstrende planter, der bredte sig i Nordamerika i sen kridttid. Arten blev beskrevet i 1904 af den canadiske palæontolog Lawrence Lambe på grundlag af materiale fra Red Deer River i Alberta. Navnet betyder omtrent "spids øgle" og henviser til de små pigge langs skærmens kant, ikke til næsehornet. I mange årtier blev Centrosaurus blandet sammen med den dårligt definerede slægt Monoclonius, men bedre kranier og de store knoglelag i Dinosaur Provincial Park har siden gjort Centrosaurus apertus til en af verdens bedst kendte hornede dinosaurer.

Kapitel • Hvor den levede

Levested

Centrosaurus levede for omkring 76,5–75,5 millioner år siden i campanien i sen kridttid på den lavtliggende kystslette vest for det indre hav Western Interior Seaway. Landskabet var et varmt, fugtigt mosaiklandskab af flodsletter, snoede floder, vådområder og skove med nåletræer, bregner og tidlige blomsterplanter. Næsten alle fund stammer fra Dinosaur Park-formationen i Alberta i Canada, især fra Dinosaur Provincial Park og det store knoglelag ved Hilda.

Kapitel • Sådan levede den

Adfærd og økologi

Vidste du at …

Kapitel • Slægtstræet

Taksonomi