Styracosaurus

Kapitel • Lær dinosauren at kende

Oversigt

Styracosaurus var en kraftigt bygget, firbenet planteæder på omkring 5-6 meter og med en anslået vægt på 1,5-2,7 ton. Hovedet var det helt særlige: et enkelt mægtigt næsehorn, der kunne blive omtrent en halv meter langt, og en knogleskærm i nakken kantet af fire til seks lange, spydformede pigge. Over øjnene sad kun lave knuder i stedet for de lange pandehorn, som Triceratops havde. Forrest i kæberne sad et skarpt, papegøjeagtigt næb, og bagved lå tætpakkede tandbatterier, der virkede som en levende saks. Dyret gik på kraftige ben med let udadbøjede forben og bar halen frit over jorden — ingen ceratopsid slæbte på halen. Det meste af vores viden om adfærden stammer fra massegrave med dusinvis af individer i forskellige aldre. Disse fund tyder på, at Styracosaurus levede i flokke, og at hele grupper kunne drukne under oversvømmelser på den lave kystslette. Skærmen og piggene blev sandsynligvis mest brugt til fremvisning og til at genkende artsfæller; skærmens tynde knogle og piggenes retning gør dem dårligt egnede som våben. Alligevel har en voksen Styracosaurus med næsehorn og to tons kropsvægt kunnet skræmme de fleste rovdyr væk, ikke mindst tyrannosauriden Gorgosaurus, der levede i det samme landskab. Styracosaurus græssede på lav vegetation: bregner, koglepalmer, palmeblade og de nederste blade fra blomstrende buske og træer. Næbbet klippede sejt plantemateriale af, og tandbatterierne malede ikke føden, men skar den i småstykker, inden den blev slugt. Med hovedet båret tæt ved jorden var dyret en typisk lavgræsser med en økologisk rolle, der minder om nutidens næsehorn. Arten blev beskrevet i 1913 af den canadiske palæontolog Lawrence Lambe på grundlag af et kranium, som Charles M. Sternberg samme år havde indsamlet ved Red Deer River i Alberta i Canada. Fossilerne stammer fra Dinosaur Park-formationen, der i dag er en del af verdensarvsområdet Dinosaur Provincial Park. Siden er der fundet flere kranier, store massegrave og endda hudaftryk med en mosaik af små skæl blandet med spredte større, runde skæl. Arten Styracosaurus ovatus fra 1930 er senere flyttet til sin egen slægt, så Styracosaurus albertensis i dag er den eneste sikre art.

Kapitel • Hvor den levede

Levested

Styracosaurus levede for cirka 75,5-74,5 millioner år siden i sen kridttid (campanien) på en fugtig, lavtliggende kystslette i det nuværende sydlige Alberta i Canada. Landskabet var gennemskåret af brede floder og kanaler og præget af sumpe, laguner og skove med nåletræer, palmer, koglepalmer og tidlige blomsterplanter. Området lå ud til Det Vestlige Indlandshav, hvilket gav et varmt klima med udprægede årstider og voldsomme oversvømmelser. Næsten alle fund kommer fra Dinosaur Park-formationen i Dinosaur Provincial Park, en af verdens rigeste dinosaurlokaliteter.

Kapitel • Sådan levede den

Adfærd og økologi

Vidste du at …

Kapitel • Slægtstræet

Taksonomi