Protoceratops

Kapitel • Lær dinosauren at kende

Oversigt

Protoceratops andrewsi var en planteæder på størrelse med et får, med kompakt krop, korte ben og et påfaldende stort hoved. Kraniet udgjorde næsten en tredjedel af dyrets samlede længde og endte forrest i et skarpt, papegøjeagtigt næb dannet af rostralknoglen – en knogle, som kun ceratopsier har. Bagtil rejste sig en knoglekrave, hvis størrelse og form varierede meget fra individ til individ. I modsætning til de berømte slægtninge Triceratops og Styracosaurus havde Protoceratops ingen egentlige horn, kun lave knuder over næse og øjne. Huden var skællet, og høje torntappe langs ryg og hale gav halen en karakteristisk høj, fladtrykt form. Dyret gik på alle fire på brede, tunge fødder. Protoceratops græssede tæt ved jorden og klippede med næbbet sejt, fiberrigt ørkenplantemateriale af, som derefter blev skåret og malet af tætpakkede tandrækker længere inde i kæberne. Fossilerne peger på et socialt dyr: flere eksemplarer findes ofte sammen, blandt andet en gruppe på femten unge individer, der blev begravet samtidig af en sandstorm eller en sammenstyrtende klit. Målinger af sklerotikalringene i øjenhulerne tyder på, at dyret kunne være aktivt både om dagen og i skumringen og daggryet – en fornuftig strategi i et varmt ørkenlandskab. Vækststudier viser, at kraven blev uforholdsmæssigt større hos voksne dyr, hvilket taler stærkt for, at den var en signal- og fremvisningsstruktur snarere end et forsvar. Æg og reder kendes fra de samme lag. I 2020 viste analyser af æggeskallen, at Protoceratops lagde blødskallede æg, nogenlunde som nutidens skildpadder, og de blev sandsynligvis gravet ned i varm sand. Daglige vækstlinjer i embryonernes tænder er blevet brugt til at anslå en rugetid på omkring tre måneder, hvilket er usædvanlig længe sammenlignet med fugle af tilsvarende størrelse. Arten blev beskrevet i 1923 af Walter Granger og William King Gregory på grundlag af materiale indsamlet under American Museum of Natural Historys centralasiatiske ekspeditioner til Mongoliet i 1922 og 1923. Artsnavnet hædrer ekspeditionslederen Roy Chapman Andrews. Ved Bayn Dzak – De Brændende Klipper – blev der fundet hundredvis af skeletter i alle aldre, fra nyudklækkede unger til fuldvoksne dyr, hvilket gør Protoceratops til en af de bedst kendte dinosaurer overhovedet.

Kapitel • Hvor den levede

Levested

Protoceratops levede for omkring 75-71 millioner år siden, i kridttidens campanien-alder, i det nuværende sydlige Mongoliet og de tilstødende dele af Nordkina. Fossilerne stammer især fra Djadochta-formationen ved Bayn Dzak (De Brændende Klipper) og Tugrikin Shire samt fra Bayan Mandahu i Indre Mongoliet. Landskabet var et tørt klitområde med sæsonregn, midlertidige vandhuller og sparsom vegetation. Mange skeletter ligger i oprejste, livagtige stillinger i finkornet sandsten, hvilket tolkes som hurtig begravelse under sammenstyrtende klitter eller voldsomme sandstorme. Naboerne omfattede Velociraptor, Oviraptor, Pinacosaurus og den tidlige pattedyrslægtning Zalambdalestes.

Kapitel • Familieliv

Formering

Kapitel • Sådan levede den

Adfærd og økologi

Vidste du at …

Kapitel • Slægtstræet

Taksonomi