Camposaurus

Kapitel • Lær dinosauren at kende

Oversigt

Camposaurus var en lille, spinkelt bygget rovdinosaur, der løb på to ben gennem Arizonas floddale for omkring 220 millioner år siden. Vi kender den kun fra den nederste del af bagbenene – skinneben, lægben, den sammenvoksede ankelknogle og de øverste stykker af mellemfodsknoglerne – men da netop disse knogler ligner hinanden hos alle coelophysider, kan dyret rekonstrueres som en typisk tidlig theropod: to til tre meter fra snude til halespids, med lang hals, smal kranium, let krop og en meget lang hale, der virkede som balancestang. Vægten har formentlig ligget mellem 15 og 35 kilo, altså ikke tungere end en mellemstor hund. Der er ingen fossile spor af fjer hos coelophysider; de ældste sikre fjer stammer fra senere, mere fugleagtige theropoder, så Camposaurus afbildes som regel med skællet eller læderagtig hud – men spørgsmålet er stadig åbent. Knoglerne fortæller noget om bevægelsen. Underbenet er langt i forhold til lårbenet, og foden er smal og sammenpresset – en kombination, der kendetegner hurtige og udholdende løbere. Camposaurus holdt kroppen vandret med halen fri af jorden, altså ingen slæbende hale, og bevægede sig sandsynligvis i hurtige spring frem for i langsom patruljering. Hos den nære slægtning Coelophysis er kæberne fyldt med små, bagudbøjede og savtakkede tænder, og der er ingen grund til at tro, at Camposaurus var anderledes. Føden har med stor sandsynlighed bestået af små hvirveldyr: tidlige krybdyr, padder, små synapsider og måske unger af større arter, dertil store insekter og andre leddyr. Placerias Quarry, hvor fossilerne blev fundet, har også leveret den svære planteædende dicynodont Placerias, kæmpestore fytosaurer og pansrede aetosaurer. Camposaurus var altså ikke topprædator, men en lille, adræt jæger i skyggen af langt større krokodilleagtige archosaurer. Fossilerne blev gravet frem allerede i 1930'erne af feltekspeditioner fra University of California Museum of Paleontology under ledelse af Charles L. Camp ved det berømte Placerias Quarry nær St. Johns i Apache County, Arizona. Materialet lå i samlingerne i over tres år, indtil Hunt, Lucas, Heckert, Sullivan og Lockley i 1998 beskrev det som en ny art og gav den navnet Camposaurus arizonensis til ære for Camp. Flere forskere har betvivlet, om fundet var særpræget nok til at bære sit eget navn, men en grundig gennemgang af Sterling Nesbitt og Martín Ezcurra i 2015 konkluderede, at kombinationen af træk i anklen er unik, og at Camposaurus dermed er gyldig – og en af verdens ældste sikkert daterede neotheropoder.

Kapitel • Hvor den levede

Levested

Camposaurus levede i sen trias, i norien for omkring 221–218 millioner år siden, i det, der i dag er det østlige Arizona i USA. Fossilerne kommer fra Placerias Quarry nær St. Johns i Apache County, i lag der regnes til den nedre del af Chinle-gruppen (Bluewater Creek-formationen). Dengang lå området tæt på ækvator på vestsiden af superkontinentet Pangæa, i et varmt monsunklima med skarpt adskilte årstider. Landskabet bestod af brede flodsletter med flettede floder, sumpede lavninger, søer der svandt ind i tørtiden, og lunde af nåletræer, bregner og frøbregner. Stenbruddets knoglelag er fyldt med rester af dicynodonten Placerias, fytosaurer, aetosaurer og tidlige padder – et økosystem, hvor dinosaurerne endnu kun udgjorde en lille del af faunaen.

Kapitel • Sådan levede den

Adfærd og økologi

Vidste du at …

Kapitel • Slægtstræet

Taksonomi