Saturnalia

Kapitel • Lær dinosauren at kende

Oversigt

Saturnalia tupiniquim var en lille, spinkelt bygget dinosaur, der næppe nåede et voksent menneske til knæet ved hoften. Den var omkring 1,5-1,8 meter lang, hvoraf en stor del var den slanke hale, og vejede formentlig mellem 6 og 11 kilo. Halsen var en anelse længere end hos de allertidligste dinosaurer, hovedet lille og lavt, og forbenene tydeligt kortere end bagbenene. Hånden havde fem fingre med en kraftig tommelklo – et træk, der senere blev kendetegnende for sauropodomorferne. Huden har med stor sandsynlighed været skællet; der kendes ingen fjerlignende strukturer fra denne gren af dinosaurernes stamtræ. Kroppen blev båret vandret, og halen holdt fri af jorden som en modvægt. Saturnalia gik og løb på to ben. De lange underben og den lette krop peger på et adræt, hurtigløbende dyr, der kunne slippe væk fra samtidens rovdyr – blandt andre tidlige rovdinosaurer som Staurikosaurus og Herrerasaurus samt store krokodilleslægtninge. Tre individer blev fundet tæt sammen i samme lag, hvilket er blevet tolket som et tegn på, at arten i det mindste periodevis færdedes i små flokke. Dyret var sandsynligvis aktivt om dagen og søgte føde på sæsontørre sletter og mellem nåletræer og bregner. Kæber og tænder hos Saturnalia er særligt interessante. De forreste tænder er smalle og let bagudbøjede som hos en kødæder, mens tænderne længere tilbage er bladformede og savtakkede på den måde, man kender fra planteædere. De fleste forskere opfatter derfor Saturnalia som en altædende dinosaur, der stod nær overgangen fra de oprindelige kødædende dinosaurer til de planteædende sauropodomorfer. Kosten har formentlig bestået af bløde plantedele, insekter, små krybdyr og andet, den kunne fange. Fossilerne blev fundet i 1998 på lokaliteten Waldemar Jud lige uden for byen Santa Maria i delstaten Rio Grande do Sul i det sydlige Brasilien. Arten blev beskrevet året efter, i 1999, af Max Langer, Fernando Abdala, Martha Richter og Michael Benton. Navnet Saturnalia henviser til den romerske midvinterfest, fordi knoglerne blev gravet frem under den brasilianske karneval, mens artsnavnet tupiniquim er et brasiliansk udtryk for "hjemmehørende" og hylder tupifolket. I dag er Saturnalia et af de vigtigste fossiler til at forstå, hvordan den linje, der siden førte til kæmper som Brachiosaurus og Argentinosaurus, så ud i sin allertidligste form.

Kapitel • Hvor den levede

Levested

Saturnalia levede i sen trias, i den carniske alder for omkring 233 millioner år siden, i det, der i dag er delstaten Rio Grande do Sul i det sydlige Brasilien. Alle kendte fund stammer fra Alemoa-leddet i Santa Maria-formationen, nærmere bestemt lokaliteten Waldemar Jud nær byen Santa Maria. Dengang lå området dybt inde i superkontinentet Pangæa, og landskabet bestod af brede flodsletter med udpræget sæsonregn, midlertidige vandløb og åben skov af nåletræer, padderokker og bregner. Her delte Saturnalia levested med rhynchosaurer, dicynodonter, tidlige cynodonter og nogle af de allerførste rovdinosaurer.

Kapitel • Sådan levede den

Adfærd og økologi

Vidste du at …

Kapitel • Slægtstræet

Taksonomi