Eustreptospondylus

Kapitel • Lær dinosauren at kende

Oversigt

Eustreptospondylus var en mellemstor rovdinosaur, der gik på to ben. Den havde et langt, smalt kranium, en S-formet hals og en stiv hale, der blev båret vandret som en modvægt – halen slæbte aldrig hen ad jorden. Det eneste nogenlunde komplette skelet stammer fra et ungt, ikke udvokset dyr på cirka 4,6 meter. Fordi flere hvirvler og hofteknoglerne endnu ikke var vokset sammen, vurderer forskerne, at voksne individer kunne blive seks til syv meter lange og veje i størrelsesordenen 200-500 kilo. Forbenene var korte, men kraftige, med tre kløforsynede fingre, og kæberne var fyldt med krumme, savtakkede tænder. Der kendes ingen fjer fra megalosaurider, og de nærmeste slægtninge med bevaret hud har skæl, men simple trådformede fjer hos unger kan ikke udelukkes. Dyret levede i mellemjura på en række lave øer omgivet af et varmt, lavvandet hav dér, hvor det sydlige England ligger i dag. Skelettet blev fundet i marint ler sammen med ammonitter, hajer og havkrokodiller, hvilket tyder på, at kadaveret blev skyllet ud fra en strand og sank til bunds. Nogle forskere har foreslået, at Eustreptospondylus svømmede eller vadede mellem øerne, ligesom komodovaraner gør i Indonesien i dag, men der findes hverken svømmespor eller andre direkte beviser – det er en rimelig hypotese, ikke en kendsgerning. Som jæger var Eustreptospondylus formentlig en generalist. Den kunne tage mindre og mellemstore dinosaurer, unge sauropoder, øgler og andre landdyr, men i et ømiljø har opskyllet føde – strandet fisk, døde havkrybdyr og druknede dyr – sandsynligvis været en vigtig del af kosten. Tændernes form er typisk for et dyr, der skar kød af, frem for at knuse knogler. Skelettet blev gravet frem i en lergrav ved teglværket i Summertown nord for Oxford i 1870 og blev straks kendt som det mest komplette rovdinosaurskelet fra England. Geologen John Phillips beskrev fundet i 1871, men henførte det til Megalosaurus. Først i 1964 påviste Alick Walker, at dyret adskilte sig nok til at få sit eget navn: Eustreptospondylus oxoniensis, cirka 'den velkrummede hvirvel fra Oxford'. Originalfossilet findes stadig på Oxford University Museum of Natural History.

Kapitel • Hvor den levede

Levested

Eustreptospondylus levede for omkring 166-163,5 millioner år siden i den geologiske alder callovien i mellemjura. Fossilerne kommer fra Oxford Clay-formationen i Oxfordshire i England, aflejret i et varmt, lavvandet indlandshav. Landjorden bestod af lave øer med kystsletter, flodmundinger og åben skov af nåletræer, ginkgo og bregner. Det eneste kendte skelet blev fundet i en lergrav i Summertown nord for Oxford, og da det lå blandt marine fossiler, tolkes det som et kadaver, der drev ud fra en strand, før det sank ned i havbundens bløde mudder.

Kapitel • Sådan levede den

Adfærd og økologi

Vidste du at …

Kapitel • Slægtstræet

Taksonomi