Compsognathus

Kapitel • Lær dinosauren at kende

Oversigt

Compsognathus er en af de mindste dinosaurer, man kender fra Europa. Det tyske eksemplar var kun omkring 80 centimeter fra snude til halespids og vejede nogenlunde det samme som en høne, mens det større franske eksemplar nåede godt 1,2 meter. Kroppen var slank og let bygget, halsen lang og bevægelig, og hovedet lille og smalt med mange små, spidse og let bagudbøjede tænder. Baglemmerne var påfaldende lange – artsnavnet longipes betyder netop "langfodet" – mens forlemmerne var korte og endte i hænder med kun to fungerende fingre med kraftige kløer. Den lange, stive hale virkede som balancestang, når dyret spurtede og drejede. Hvordan Compsognathus så ud udvendigt er stadig til diskussion. Det franske eksemplar fra Canjuers bevarer små hudaftryk, der ser skællede ud, og den nære slægtning Juravenator fra samme tid har både skæl og enkelte trådformede strukturer. Andre slægtninge, som den kinesiske Sinosauropteryx, er derimod dækket af simple dunagtige protofjer. Mange forskere regner derfor med, at Compsognathus i det mindste delvist kan have haft en dunet beklædning, men der findes endnu ingen direkte fjerfund for netop denne art. Rekonstruktioner viser dyret i vandret kropsholdning med halen båret frit i luften – aldrig slæbende hen ad jorden. Compsognathus var en hurtigløbende kødæder, der jagede smådyr. Det bedst bevarede tyske skelet indeholder resterne af et lille, kvikt firben i bughulen – Bavarisaurus, som i dag beskrives under navnet Schoenesmahl. Byttet var slugt helt, hvilket tyder på, at Compsognathus var hurtig nok til at fange meget bevægelige dyr og slugte dem i én mundfuld. På menuen stod sandsynligvis også insekter, små pattedyr, krebsdyr og ådsler, der skyllede op langs lagunernes bredder. Computersimuleringer af gangarten peger på, at dyret kunne løbe usædvanligt hurtigt i forhold til sin størrelse, måske op mod 60 kilometer i timen i korte spurter. Det første eksemplar blev fundet i Solnhofen-kalken i Bayern omkring 1859 og beskrevet samme år af den tyske palæontolog Johann Andreas Wagner. Fossilet blev hurtigt berømt: da Thomas Henry Huxley i 1860'erne argumenterede for, at fuglene nedstammer fra dinosaurer, brugte han netop Compsognathus og urfuglen Archaeopteryx som sit vigtigste sammenligningsmateriale, da de kommer fra de samme kalklag og ligner hinanden slående meget i skeletbygningen. Et andet og større skelet blev gravet frem nær Canjuers i det sydøstlige Frankrig i begyndelsen af 1970'erne og fik først navnet Compsognathus corallestris, men regnes i dag som regel for et større eller ældre individ af C. longipes.

Kapitel • Hvor den levede

Levested

Compsognathus levede i sen jura, i tithonium for cirka 150 millioner år siden, i et landskab der slet ikke lignede nutidens Europa. Det, der i dag er Bayern og Provence, var dengang et øhav af lave, tørre kalkstensøer omgivet af varme, meget salte laguner ved randen af det tropiske Tethyshav. På øerne voksede tørketålende nåletræer, koglepalmer og bregner i åbne bevoksninger, mens lagunernes iltfattige bund begravede døde dyr med enestående detaljerigdom. Fossilerne kommer fra to klassiske lokaliteter: Solnhofen-kalken i Sydtyskland, hvor det første skelet blev fundet omkring 1859, og Canjuers i det sydøstlige Frankrig, hvor et større individ dukkede op i begyndelsen af 1970'erne. De samme lag har også givet os Archaeopteryx samt utallige fisk, blæksprutter og flyveøgler.

Kapitel • Sådan levede den

Adfærd og økologi

Vidste du at …

Kapitel • Slægtstræet

Taksonomi