Cetiosaurus

Kapitel • Lær dinosauren at kende

Oversigt

Cetiosaurus oxoniensis var en mellemstor sauropod med tøndeformet krop, fire søjleagtige ben, en lang, men forholdsvis stiv hals og en lang, tilspidset hale, der blev båret frit over jorden og ikke slæbt efter dyret. Den blev omkring 14-18 meter lang og vejede efter de fleste skøn 9-15 ton og var altså langt mindre end kæmper som Brachiosaurus. Hovedet var lille i forhold til kroppen, og kæberne bar brede, skeformede tænder. Rygvirvlerne er påfaldende massive og kun delvist udhulet af luftrum – et oprindeligt træk sammenlignet med senere sauropoder som Diplodocus, hvis skelet var langt mere luftfyldt og lettere. Kroppen var dækket af skælklædt hud; der er ingen tegn på fjer eller fjerlignende strukturer hos sauropoder. Ligesom alle sauropoder gik Cetiosaurus på fire ben i en helt vandret kropsholdning, hvor hofte og skulderparti bar hals og hale som brotårne. Forbenene var forholdsvis lange i forhold til bagbenene, så ryggen skrånede svagt opad mod hoften. Et dyr af den størrelse var ingen hurtigløber: sammenligninger med sauropodspor peger på en normal ganghastighed på få kilometer i timen og en tophastighed, der næppe oversteg ca. 15 km/t. Den lange hals gav rækkevidde snarere end højde og gjorde det muligt at afgræsse et stort område uden at flytte den tunge krop. Cetiosaurus var planteæder og levede af nåletræsgrene, ginkgoblade, bregner, padderokker og koglepalmer – græsser fandtes endnu ikke i nævneværdigt omfang. Tænderne var indrettet til at rive og nippe plantedele af, ikke til at tygge. Føden blev derfor slugt næsten hel og nedbrudt langsomt i en enorm gæringstarm ved hjælp af mikroorganismer. Med den kropsvægt må dyret have ædt flere hundrede kilo plantemateriale i døgnet. Cetiosaurus har en særlig plads i palæontologiens historie. Richard Owen gav i 1841 navnet Cetiosaurus, "hvaløgle", til en række enorme hvirvler og knoglestumper fra England, som han først tolkede som resterne af et gigantisk havlevende krybdyr, måske en kæmpekrokodille. Arten C. oxoniensis blev beskrevet i 1871 af John Phillips ud fra langt mere fuldstændigt materiale, der blev gravet frem i et stenbrud ved Bletchingdon Station i Oxfordshire. Et andet berømt fund er "Rutland-dinosauren", et delskelet fundet i 1968 i et stenbrud ved Great Casterton i Rutland, som i dag udstilles på et museum i Leicester. Fordi Owens oprindelige typemateriale var så mangelfuldt, traf Den Internationale Kommission for Zoologisk Nomenklatur i 2014 en formel afgørelse om, at C. oxoniensis skal være slægtens typeart.

Kapitel • Hvor den levede

Levested

Cetiosaurus levede for omkring 168-166 millioner år siden i den geologiske alder bathonium i midterste jura. Det, der i dag er England, var dengang en øgruppe af lave øer og kystsletter i et varmt, lavvandet hav. Dyret græssede formentlig på flodsletter, i kystnære skove af nåletræer, koglepalmer og ginkgoplanter samt langs flodmundinger. Fossilerne stammer fra Storbritannien, især fra stenbrud i Oxfordshire (blandt andet Bletchingdon Station) og fra Rutland (Great Casterton), hvor knoglerne findes i marine og kystnære kalksten og ler. At landlevende dinosaurer ender i havaflejringer viser, at kadavere drev til havs, før de blev begravet. I Ardley-stenbruddet i Oxfordshire findes desuden lange sauropodspor fra samme tid, som meget vel kan være efterladt af dyr af Cetiosaurus-typen.

Kapitel • Sådan levede den

Adfærd og økologi

Vidste du at …

Kapitel • Slægtstræet

Taksonomi