Spicomellus

Kapitel • Lær dinosauren at kende

Oversigt

Spicomellus afer var en kompakt, firbenet planteæder på omkring tre til fire meters længde, bygget lavt og bredt med kraftige lemmer og en tøndeformet krop. Det, der har gjort dyret verdensberømt, er dets panser. Fra nakken rejste sig et par usædvanligt lange, bagudrettede pigge – den længste bevarede måler cirka 87 centimeter – og halsen bar sammenvoksede knoglekraver med spidser. Over hofterne sad et skjold af sammenvoksede knogleplader med bladformede, sværdagtige udvækster, og de bageste halehvirvler var vokset sammen til et stift håndtag. Der er ikke fundet nogen halkølle, men den stivnede haleende viser, at den slags konstruktioner opstod langt tidligere i ankylosaurernes historie end hidtil antaget. Som alle ankylosaurer havde Spicomellus ingen fjer; kroppen var dækket af hud med indlejrede knogleplader, osteodermer. Som panserdinosaur bevægede Spicomellus sig langsomt og tæt på jorden og kom næppe meget over rask gangtempo. Piggene tolkes i faglitteraturen som en blanding af forsvar og signalering: så ekstreme, lange og til dels skrøbelige strukturer som nakkepiggene fungerer dårligt som rent værn, men fremragende som synlige signaler over for artsfæller og rivaler. Om dyrene levede alene eller i flok ved vi ikke – der er ikke fundet knoglelag med flere individer. Tænderne var små og bladformede og sad i korte kæber under et bredt, lavt hoved – standardudstyr til at bide lav, blød vegetation som bregner, koglepalmer og nåletræsskud. Ankylosaurer tyggede ikke som pattedyr, men klippede plantedele af og lod en rummelig tarm klare fordøjelsen, hvilket forklarer den brede, tøndeformede krop. Spicomellus blev beskrevet i 2021 af Susannah Maidment og kolleger på grundlag af ét enkelt marokkansk ribben, hvor piggene voksede direkte ud af knoglen – noget der aldrig tidligere er set hos noget hvirveldyr, hverken nulevende eller uddødt. I 2025 blev der offentliggjort langt mere materiale fra samme lokalitet, som afslørede nakkekraven, hofteskjoldet og den stive hale og gjorde Spicomellus til en af de mest bizarre dinosaurer, der nogensinde er fundet. Fossilerne stammer fra El Mers III-formationen ved Boulahfa nær Boulemane i Mellematlas, og med en alder på omkring 165 millioner år er Spicomellus den ældste sikkert kendte ankylosaur i verden.

Kapitel • Hvor den levede

Levested

Spicomellus levede i midtre jura, i bathonium for cirka 168-165 millioner år siden. Alle kendte fossiler kommer fra El Mers III-formationen ved Boulahfa syd for Boulemane i Mellematlasbjergene i Marokko. Dengang lå området ved kanten af det lavvandede Tethyshav, og aflejringerne repræsenterer lavtliggende kystsletter med flodløb, midlertidige søer og periodisk oversvømmede mudderflader. Vegetationen bestod af bregner, koglepalmer, ginkgoer og nåletræer; blomsterplanter fandtes endnu ikke i nævneværdigt omfang. De samme lag har givet stegosauren Adratiklit boulahfa samt rester af sauropoder og theropoder, hvilket gør stedet til et af de vigtigste vinduer til midtre juras dinosaurliv i Afrika.

Kapitel • Sådan levede den

Adfærd og økologi

Vidste du at …

Kapitel • Slægtstræet

Taksonomi