Pyroraptor

Kapitel • Lær dinosauren at kende

Oversigt

Pyroraptor olympius var en lille rovdinosaur i familien dromaeosaurider – samme gruppe som Velociraptor og Deinonychus. Den blev sandsynligvis omkring 1,5–2,5 meter lang fra snude til halespids og vejede cirka 10–20 kilo, altså ikke mere end en mellemstor hund. Den gik på to ben med kroppen vandret og den stive hale strakt bagud som modvægt. På hver fod sad en kraftigt krummet, seglformet klo på anden tå, omkring 6,5 centimeter lang i det kendte fossil. Da alle nære slægtninge med bevaret hud og bløddele har fjer, rekonstruerer forskerne også Pyroraptor med fjerdragt, med vingeagtige armfjer og en fjervifte på halen – men der er ikke fundet fjeraftryk af netop denne art. Pyroraptor kendes fra meget få knogler, og derfor er meget af dens adfærd ukendt. Formen på fod- og håndkløerne, de lange forlemmer og de savtakkede tænder peger dog på et adræt, hurtigt rovdyr, der greb byttet med hænder og kæber og brugte fodkloen til at fastholde og bearbejde det. Seglkloen blev holdt løftet fri af jorden under gang, ligesom hos andre dromaeosaurider, så spidsen ikke blev slidt. Undersøgelser af nære slægtninge tyder på, at kloen mest blev brugt til at gribe og trykke mindre dyr ned, ikke til at flænse store byttedyr op. Som rovdyr på en ø i det europæiske øhav i sen kridttid levede Pyroraptor formentlig af firben, små pattedyr, primitive fugle, unge dinosaurer, æg og måske ådsler. Det landområde, der i dag er Sydfrankrig, var delt op i øer, og i sådanne miljøer udviklede der sig ofte småvoksne dyr. Pyroraptors beskedne størrelse passer godt ind i det mønster af dværgvoksne øfaunaer. Fossilerne blev fundet i 1992 ved La Boucharde i Provence i Sydfrankrig, i et område hvor en skovbrand havde brændt vegetationen bort og blottet grundfjeldet. Det gav dyret dets navn: Pyroraptor betyder omtrent "ildtyv", mens artsnavnet olympius henviser til Mont Olympe nær fundstedet. Ronan Allain og Philippe Taquet beskrev arten videnskabeligt i 2000. Materialet omfatter blandt andet fodkløer, en håndklo, tænder samt dele af underarm og fod, og forskerne diskuterer stadig, om nogle af knoglerne kan tilhøre den nogenlunde samtidige franske dromaeosaurid Variraptor.

Kapitel • Hvor den levede

Levested

Pyroraptor levede for omkring 72–70 millioner år siden i sen kridttid (campanien, muligvis ind i tidlig maastrichtien). Fossilerne stammer fra La Boucharde i Bouches-du-Rhône i Provence i Sydfrankrig. Dengang var Europa et øhav i et varmt, lavvandet hav, og landskabet i Provence bestod af flodsletter, laguner og kystnære skove med nåletræer, bregner og tidlige blomsterplanter. Blandt naboerne var titanosaure sauropoder, den pansrede Struthiosaurus og rhabdodontide ornithopoder samt en rig fauna af krokodilleslægtninge og skildpadder.

Kapitel • Sådan levede den

Adfærd og økologi

Vidste du at …

Kapitel • Slægtstræet

Taksonomi