Dakotaraptor

Kapitel • Lær dinosauren at kende

Oversigt

Dakotaraptor var en af de største rovdinosaurer i familien Dromaeosauridae – samme gruppe som Velociraptor og Deinonychus. Den blev omkring 4,4–6 meter lang og vejede anslået 220–350 kilo, med en hoftehøjde på cirka 1,5–1,8 meter. Skelettet er bygget til fart: lange, slanke bagben, en lang, afstivet hale, der blev holdt vandret som balancestang, og på hver fod en stærkt forstørret, seglformet klo på anden tå, som blev holdt løftet fri af jorden. Albuebenet har tydelige fjerknopper – de samme vedhæftningspunkter for svingfjer, som nulevende fugle har – og det er direkte fossilt bevis for, at armene bar lange, stive fjer. Dakotaraptor kunne ikke flyve, men har efter alt at dømme været fjerklædt over det meste af kroppen. Proportionerne peger på et aktivt og hurtigt dyr. De forlængede underben adskiller Dakotaraptor fra kortbenede slægtninge som Utahraptor og tyder på, at den kunne løbe hurtigt, måske omkring 40–45 km/t, selv om alle hastighedstal for uddøde dinosaurer er beregninger og ikke målinger. Armfjerene havde ingen flyvefunktion hos et så tungt dyr; de er snarere blevet brugt til fremvisning, til at dække æg og unger eller til at holde balancen, når et byttedyr skulle holdes nede. Den berømte tåklo fungerede sandsynligvis som et gribe- og stikvåben snarere end som en flænsende kniv. Dakotaraptor var kødæder og delte landskab med Tyrannosaurus rex, Triceratops og andenæbsdinosauren Edmontosaurus. Med sin størrelse udfyldte den formentlig en rolle mellem de små rovdyr og de voksne tyrannosaurer og kunne tage unge og mellemstore planteædere, mindre dinosaurer, skildpadder, firben og pattedyr – og har givetvis også ædt ådsler, når lejligheden bød sig. Arten blev beskrevet i 2015 af Robert DePalma og kolleger på grundlag af materiale fra Hell Creek-formationen i South Dakota, USA; navnet betyder omtrent "røver fra Dakota". Holotypen er ikke ét sammenhængende skelet, men en samling knogler fra samme gravested, og forskere har diskuteret, om alle knogler virkelig tilhører samme dyr. En knogle, der oprindeligt blev tolket som et ønskeben (furcula), viste sig kort efter i stedet at være en bugskjoldsknogle fra en blødskildpadde. Dakotaraptor er derfor en vigtig, men delvis omdiskuteret dinosaur, og der skal nye fund til for at afklare detaljerne.

Kapitel • Hvor den levede

Levested

Dakotaraptor kendes udelukkende fra Hell Creek-formationen i South Dakota i USA, aflejret i maastrichtien – kridttidens sidste alder – for cirka 67–66 millioner år siden. Området var en varm, fugtig kystslette ved det tilbagetrækkende indlandshav, gennemskåret af flettede og bugtede floder, med oversvømmelsessletter, sumpede skove af nåletræer og blomsterplanter samt mere åbne bregnedækkede flader. Her levede Tyrannosaurus, Triceratops, Edmontosaurus, Ankylosaurus, Pachycephalosaurus og Thescelosaurus sammen med skildpadder, krokodilleslægtninge, tidlige fugle og små pattedyr. Typematerialet stammer fra ét enkelt gravested i Harding County, South Dakota.

Kapitel • Sådan levede den

Adfærd og økologi

Vidste du at …

Kapitel • Slægtstræet

Taksonomi