Stegoceras

Kapitel • Lær dinosauren at kende

Oversigt

Stegoceras validum var en lille, tobenet planteæder med et af dinosaurverdenens mest karakteristiske kranier. Hos voksne dyr var issen bygget om til en massiv knoglekuppel på op mod 7–8 centimeters tykkelse, omkranset bagtil af en hylde med små knogleknuder og pigge. Resten af dyret var mere jævnt: en kompakt krop, korte arme, kraftige bagben og en afstivet hale, der blev båret lige bagud som modvægt til den vandrette krop. Med sine cirka 2–2,5 meter og en vægt et sted mellem ti og godt fyrre kilo svarede Stegoceras nogenlunde til et stort får, men var langt mere adræt. Om huden bar simple trådformede strukturer, som man kender fra visse andre fugleøftede dinosaurer, ved vi ikke — der findes ingen hudaftryk af Stegoceras. Kuplens funktion er blevet diskuteret i over hundrede år. CT-scanninger viser, at knoglen inde i kuplen består af tætpakkede, radiært stillede knoglebjælker — en opbygning, der er god til at fordele stødkræfter. Computersimuleringer peger på, at kraniet kunne tåle kraftige sammenstød, og flere kupler bærer helede skader og tegn på knogleinfektion, som formentlig stammer fra slag mod hoved eller flanker. Tilsammen taler det for, at Stegoceras rent faktisk brugte hovedet i kamp, sandsynligvis i rivalopgør om mager eller territorium, frem for at kuplen udelukkende var et pynteorgan. Samtidig understreger mange forskere, at kuplen var særdeles synlig og kan have fungeret som artskendetegn. Tænderne fortæller, at Stegoceras var planteæder, men næppe en ren sådan. Fortænderne i overmunden var små og spidse, mens kindtænderne var bladformede med grove takker — et sæt, der egner sig til at snitte bløde blade, frugter og skud tæt ved jorden, og som udmærket kan være suppleret med insekter eller andet småkravl. Den smalle snude tolkes normalt som tegn på selektiv græsning, hvor dyret plukkede de mest næringsrige plantedele frem for at æde alt. Stegoceras var den første pachycephalosaur, der fik et videnskabeligt navn. Lawrence Lambe beskrev arten i 1902 ud fra kuppelfragmenter fra Red Deer River i Alberta i Canada, og navnet betyder omtrent "taghorn". I mange år blev de løse kupler forvekslet med tænder, der havde fået navnet Troodon, og i 1924 behandlede Charles W. Gilmore Stegoceras som et synonym for Troodon, da han beskrev et næsten komplet kranium (UALVP 2). Først i 1945 fik Charles M. Sternberg ryddet op og genoprettet Stegoceras som selvstændig slægt. I dag kendes arten fra flere kranier og delskeletter fra Dinosaur Park-, Oldman- og Foremost-formationerne i Alberta, hvilket gør den til en af de bedst kendte pachycephalosaurer.

Kapitel • Hvor den levede

Levested

Stegoceras validum levede for omkring 77,5–74 millioner år siden i kridttidens campanien-alder i det, der i dag er det sydlige Alberta i Canada. Fossilerne stammer først og fremmest fra Dinosaur Park-, Oldman- og Foremost-formationerne, som blev aflejret på en frodig kystslette langs vestbredden af Det Vestlige Indlandshav. Landskabet var en mosaik af snoede floder, oversvømmelsessletter, sumpe og skovpartier med nåletræer, bregner og tidlige blomsterplanter. Lokaliteter som Dinosaur Provincial Park har givet tusindvis af dinosaurknogler, og Stegoceras delte omgivelser med hadrosaurer som Corythosaurus, horndinosaurer som Centrosaurus og Chasmosaurus samt rovdyr som Gorgosaurus. Noget fragmentarisk materiale fra New Mexico er blevet foreslået at tilhøre slægten, men den tilskrivning er stadig omdiskuteret.

Kapitel • Sådan levede den

Adfærd og økologi

Vidste du at …

Kapitel • Slægtstræet

Taksonomi