Pachycephalosaurus

Kapitel • Lær dinosauren at kende

Oversigt

Pachycephalosaurus var den største kendte af de tykhovedede dinosaurer. Den blev omkring fire til fire en halv meter lang og vejede efter de mest citerede skøn 370-450 kilo. Det mest markante træk var kraniets tag: en massiv kuppel af kompakt knogle på over 20 centimeters tykkelse, omkranset af knuder og korte knoglepigge i nakken og langs snuden. Kroppen var indrettet til tobenet gang med korte arme, kraftige bagben og en stiv hale, der blev båret vandret som modvægt til den fremadlænede overkrop. Halen slæbte aldrig i jorden. Hvad kuplen egentlig blev brugt til, er stadig et af palæontologiens mest diskuterede spørgsmål. Ældre rekonstruktioner forestillede sig frontale sammenstød som hos bjergfår, men computermodeller og undersøgelser af knoglernes mikrostruktur peger snarere på skub og stød mod hinandens flanker — eller på, at kuplen først og fremmest var et visuelt signal om alder og rang. Flere fund viser dog læsioner og helet knoglevæv på kuplen, hvilket er svært at forklare uden reel fysisk kamp. Kuplen ændrede form dramatisk gennem livet, og unger så helt anderledes ud end voksne. Tænderne var små, bladformede og forholdsvis svage, med let afvigende fortænder. Det tyder på en kost af blødt plantemateriale — blade, skud, frugter og frø — og formentlig også insekter og andre småkryb. Pachycephalosaurus manglede hadrosaurernes maleværk af tandbatterier og må derfor have været en vælgende æder frem for en, der åd store mængder sejt løv. Barnum Brown og Erich Maren Schlaikjer gav slægten sit navn i 1943 ud fra et kranium fra Hell Creek-formationen i Montana. Et fragment, som Joseph Leidy allerede i 1872 beskrev som Tylosteus, viste sig langt senere at være et stykke af et pachycephalosaur-kranium. I 2009 argumenterede John Horner og Mark Goodwin for, at den pigget, fladhovedede Dracorex og den hornprydede Stygimoloch blot er unge vækststadier af Pachycephalosaurus — en tolkning, som mange, men ikke alle, forskere tilslutter sig.

Kapitel • Hvor den levede

Levested

Pachycephalosaurus levede i den allersidste del af kridttiden, i maastrichtien for cirka 72-66 millioner år siden, i det nuværende vestlige USA. Landskabet var en varm og fugtig kystslette øst for de opstigende Rocky Mountains, gennemskåret af snoede floder og dækket af nåleskov, blomsterplanter, bregner og palmer. Fossilerne kommer fra Hell Creek-formationen i Montana og North Dakota, Lance-formationen i Wyoming og Denver-formationen i Colorado. Lagene repræsenterer oversvømmelsessletter og flodlejer, og de hårde kupler findes typisk løsrevne og vandslidte, efter at resten af skelettet er gået tabt.

Kapitel • Sådan levede den

Adfærd og økologi

Vidste du at …

Kapitel • Slægtstræet

Taksonomi