Ouranosaurus

Kapitel • Lær dinosauren at kende

Oversigt

Ouranosaurus var en mellemstor planteædende ornithopod på omkring 7–8,3 meter og med en anslået vægt på 2,2–4 tons. Det mest iøjnefaldende træk var de stærkt forlængede torntappe på ryg- og halehvirvlerne, som på nogle hvirvler var flere gange højere end selve hvirvellegemet. Kraniet var langstrakt og påfaldende fladt med et bredt, tandløst hornnæb forrest og tætpakkede tyggetænder længere tilbage i kæberne. Foran øjnene sad et par lave knogleknuder. Forbenene var kraftige med brede håndled, hvilket tyder på, at dyret ofte gik på alle fire, mens de længere bagben gjorde det muligt at rejse sig og løbe på to ben. Tommelfingerspidsen, som Iguanodon er så kendt for, var her skrumpet til en lille, stump knude. Hvordan ryggen så ud i levende live, diskuteres stadig. Den klassiske tolkning er et tyndt hudsejl spændt mellem torntappene, måske brugt til varmeregulering eller til at signalere over for artsfæller. En anden tolkning, fremsat i 1990'erne, er, at torntappene i stedet bar en muskel- og fedtrig pukkel som hos en bison, der kunne fungere som energilager i et klima med udtalte tørperioder. Begge modeller optræder stadig i den videnskabelige litteratur, og hverken undersøgelser af knoglernes mikrostruktur eller fornyet arbejde med det velbevarede eksemplar i Venedig har afgjort spørgsmålet. Ouranosaurus levede udelukkende af planter. Det brede næb klippede padderokker, bregner, nåletræsskud og anden lavtvoksende vegetation af, og tandbatterierne malede derefter føden ved hjælp af den sidelæns bevægelse i overkæben, som ornithopoderne udviklede. Ved at rejse sig på bagbenene kunne dyret nå vegetation op mod fire meter over jorden. Slidmønstrene på tænderne viser, at den var en effektiv tygger, ligesom de senere andenæbsdinosaurer. De første fossiler blev fundet ved Gadoufaoua i Ténéré-ørkenen i Niger under franske ekspeditioner ledet af palæontologen Philippe Taquet i 1960'erne, og arten blev videnskabeligt beskrevet i 1976. Der kendes to næsten komplette skeletter; det ene opbevares i Niger, det andet er monteret på naturhistorisk museum i Venedig. Ifølge Taquet stammer navnet Ouranosaurus fra ourane, det lokale tuareg-arabiske ord for ørkenvaranen, og kan oversættes til noget i retning af 'den modige øgle'. Artsnavnet nigeriensis henviser til Niger.

Kapitel • Hvor den levede

Levested

Ouranosaurus levede i tidlig kridttid, i aptien for cirka 125–112 millioner år siden, i det, der i dag er Ténéré-ørkenen i Niger. Alle sikre fund stammer fra Elrhaz-formationen ved fossillokaliteten Gadoufaoua. Dengang var området ikke ørken, men et varmt, lavtliggende flodlandskab med brede løb, sandbanker, oversvømmelsessletter og sumpede partier omkranset af padderokker, bregner og nåletræer, sandsynligvis med skiftende regn- og tørperioder. Samme lag har givet kæmpekrokodillen Sarcosuchus, den langhalsede sauropod Nigersaurus, den kraftigt byggede ornithopod Lurdusaurus samt rovdinosaurerne Suchomimus, Kryptops og Eocarcharia.

Kapitel • Sådan levede den

Adfærd og økologi

Vidste du at …

Kapitel • Slægtstræet

Taksonomi