Lurdusaurus

Kapitel • Lær dinosauren at kende

Oversigt

Lurdusaurus var en af de mest særprægede planteædere i hele ornithopodgruppen. Kroppen var tøndeformet og usædvanlig tung i forhold til længden, båret af korte og kraftige lemmer, mens en overraskende lang og bevægelig hals endte i et lille hoved med et tandløst næb. Hånden bar en stor, spydformet tommelklo af samme slags som hos den bedre kendte slægtning Iguanodon. Med en længde på cirka ni til ti meter, men med de hyppigst citerede vægtestimater op mod fem tons, havde dyret et meget lavt tyngdepunkt – en kropsbygning, der minder mere om en flodhest end om de slanke, løbende ornithopoder, man normalt forestiller sig. Da Taquet og Russell beskrev dyret i 1999, foreslog de, at Lurdusaurus kan have levet delvist i vandet på lavt flodvand, omtrent som en flodhest. Fortolkningen bygger på kropsproportionerne og er stadig hypotetisk; andre forskere har peget på, at der lige så godt kan være tale om en langsom landlevende græsser, hvis fire solide ben simpelthen bar vægten. Bedre underbygget er det, at Lurdusaurus gik på alle fire, bevægede sig langsomt og næppe kunne løbe fra et rovdyr. I stedet kan den rene kropsmasse og tommelkloen have fungeret som forsvar. Kosten bestod udelukkende af planter. Tætpakkede tandbatterier i over- og underkæbe malede blødt plantemateriale, og den lange hals gjorde det muligt at afgræsse et stort område uden at flytte den tunge krop. Bregner, padderokker, koglepalmer og nåletræer dominerede flodbredderne i det, der i dag er Sahara, og Lurdusaurus ser ud til at have været bygget til at æde lavt og tæt ved vandet frem for at strække sig op i trækronerne. Holotypen, et næsten komplet skelet, blev fundet allerede i 1965 af den franske palæontolog Philippe Taquet ved Gadoufaoua i Niger, i lag fra Elrhaz-formationen. Fundet ventede i over tredive år på en formel beskrivelse, som først kom i 1999, da Taquet sammen med Dale Russell offentliggjorde navnet Lurdusaurus arenatus. Navnet betyder omtrent "den tunge øgle fra sandet" og hentyder både til den kompakte krop og til den sandede ørken, hvor fossilet blev gravet frem.

Kapitel • Hvor den levede

Levested

Lurdusaurus levede i aptien i tidlig kridttid, for cirka 121-112 millioner år siden, i det, der i dag er Ténéré-ørkenen i Niger. Alt kendt materiale stammer fra Elrhaz-formationen ved Gadoufaoua. Dengang var området ikke ørken, men en frodig flodslette med brede, snoede floder, vådområder, søer og bevoksninger af bregner, padderokker, koglepalmer og nåletræer. Naboerne omfattede den sejlryggede ornithopod Ouranosaurus, sauropoden Nigersaurus, spinosauriden Suchomimus og den enorme krokodilleform Sarcosuchus.

Kapitel • Sådan levede den

Adfærd og økologi

Vidste du at …

Kapitel • Slægtstræet

Taksonomi