Lambeosaurus

Kapitel • Lær dinosauren at kende

Oversigt

Lambeosaurus lambei var en stor andenæbbet dinosaur (hadrosaurid), der blev omkring 7,5–9,5 meter lang og vejede anslået 2,5–5,5 tons. Dens kendetegn var den hule knoglekam på hovedet, formet nærmest som en økse, med en massiv knoglespids der pegede bagud hen over nakken. Kroppen var kraftig med en dyb, muskuløs hale, som blev båret vandret i luften og aldrig slæbte hen ad jorden. Forbenene var korte, men solide og endte i hovlignende fingre, mens bagbenene var lange og stærke. Hudaftryk fra hadrosaurider viser en mosaik af små, ikke-overlappende skæl. Lambeosaurus gik og græssede formentlig mest på alle fire, men kunne rejse sig på bagbenene for at løbe eller nå højere planter. Hulrummene i kammen førte næsegangene på en lang omvej, før luften nåede svælget, og akustiske modeller tyder på, at kammen virkede som et resonansrum, der frembragte dybe, tågehornsagtige kald. Kammens form varierede mellem arter, mellem køn og med alderen, så den har med stor sandsynlighed også fungeret som et visuelt kendetegn i det sociale liv. Knoglelag med mange individer af nære slægtninge peger på, at dyrene levede i flokke. Som planteæder havde Lambeosaurus et af dyreverdenens mest avancerede tyggeapparater. Flere hundrede tænder sad tætpakket i såkaldte tandbatterier, hvor nye tænder hele tiden voksede frem og erstattede de nedslidte. Det brede, tandløse næb klippede nåle, kviste, bregner og blade af, som derefter blev malet til grød af tandbatterierne. Slidfladerne viser, at overkæberne kunne bøje let udad under tygningen, hvilket gav en effektiv malende bevægelse. De første fund blev gjort ved Red Deer River i Alberta i Canada af den canadiske palæontolog Lawrence Lambe i begyndelsen af 1900-tallet. William Parks navngav slægten og arten i 1923 og hædrede Lambe i begge dele af navnet. Senere studier af det rige materiale fra Dinosaur Park-formationen har vist, at flere kranier med hver sit navn i virkeligheden var unger eller variationer af samme dyr. En art, der længe hed Lambeosaurus laticaudus, er siden flyttet til sin egen slægt, Magnapaulia.

Kapitel • Hvor den levede

Levested

Lambeosaurus lambei levede for omkring 76,5–75 millioner år siden i kridttidens campanien. Fossilerne stammer næsten udelukkende fra Dinosaur Park-formationen i det sydlige Alberta i Canada, med yderligere materiale rapporteret fra Montana i USA. Landskabet var en frodig, lavtliggende kystslette ved vestbredden af det vestlige indlandshav, gennemskåret af brede floder, damme og sumpe og bevokset med nåletræer, bregner, palmelignende planter og tidlige blomsterplanter. Klimaet var varmt og fugtigt med tydelige våde og tørre perioder, og knoglelagene i Dinosaur Provincial Park – i dag på UNESCO's verdensarvsliste – bevarer et af de rigeste dinosaursamfund, man kender.

Kapitel • Familieliv

Formering

Kapitel • Sådan levede den

Adfærd og økologi

Vidste du at …

Kapitel • Slægtstræet

Taksonomi